Side:Bibelen (1891).djvu/938

Judas Hus vil jeg oplade mine Øine, og alle Folkenes Heste vil jeg slaa med Blindhed.
⁵ Og Judas Fyrster skulle sige i sit Hjerte: Styrke ere mig Jerusalems Indbyggere i Herren, Hærskarernes Gud, deres Gud.
⁶ Paa den Dag vil jeg gjøre Judas Fyrste lige et Fyrfad blandt Vedtræer og et Ildblus blandt Kornbaand, og de skulle fortære til Høire og til Venstre alle Folkene trindt omkring; og Jerusalem skal fremdeles blive paa sit Sted, i Jerusalem.
⁷ Og Herren skal frelse Judas Telte først, forat ikke Davids Huses Herlighed og Jerusalems Indbyggeres Herlighed skal blive større end Judas.
⁸ Paa den Dag skal Herren skjerme om Jerusalems Indbyggere, og den, der snubler iblandt dem, skal paa den Dag være som David, og Davids Hus som Gud, som Herren Engel foran dem^[1].
⁹ Og det skal ske paa den Dag, da vil jeg søge at ødelægge alle de Hedningefolk, som drage mod Jerusalem.
¹⁰ Og jeg vil udgyde over Davids Hus og over Jerusalems Indbyggere Naadens og Bønnens Aand, og de skulle skue hen til mig, osm de have gjennemstunget; og de skulle holde Klagemaal over ham, som man holder Klagemaal over den Eenbaarne, og bitterlig sørge over ham, som man bitterlig sørger over den Førstefødte.
¹¹ Paa dne Dag skal Klagemaalet blive stort i Jerusalem, som Klagemaalet ved Hadadrimmon i Megidons Dal^[2].
¹² Og Landet skal holde Klagemaal, hver Slægt for sig, Davids Huses Slægt for sig og deres Kvinder for sig, Natans Huses^[3] Slægt for sig og deres Kvinder for sig.
¹³ Levis Huses Slægt for sig og deres Kvinder for sig, Sime’iternes Slægt for sig og deres Kvinder for sig,
¹⁴ alle de øvrige Slægter, hver Slægt for sig og deres Kvinder for sig.

13. KAPITEL.

Ved den samme Herre, Messias, skal det angergivne Folk faa Adgang til Renselse fra Synden, og alt afgudisk og ugudeligt Væsen udryddes af det, 1-6. Men forinden alt dette sker skal Herrens Hyrde og Næst, Messias, dø; berøvet sin Hyrde, skal Hjorden adspredes, udenat sog Herren forlader den; to Tredjedele af den skulle vistnok gaa tilgrunde, men den levnede Del skal, lutret gjennem svære Prøvelser, træde i det inderligeste Forhold til Herren, 7-9.

 

PAA den Dag skal der være en aabnet Kilde for Davids Hus og for Jerusalems Indbyggere mod Synd og mod Urenhed.
² Og det skal ske paa den Dag, siger Herren, Hærskarernes Gud, da vil jeg udrydde Afgudernes Navne af Landet, og de skulle ikke ihukommes mere; ogsaa Profeterne og den urene Aand vil jeg skaffe bort af Landet.
³ Og det skal ske, naar Nogen spaar herefter, da skulle hans Fader og hans Moder, de, som avlede ham, sige til ham: Du skal ikke leve, thi Løgn har du talt i Herrens Navn. Og hans Fader og hans Moder, de, som avlede ham, skulle gjennembore ham, medens hans spaar.
⁴ Og det skal ske paa den Dag, da skulle Profeterne skamme sig, hver over sit Syn, naar han spaar, og de skulle ikke iføre sig en laaden Kappe for at lyve.
⁵ Men han skal sige: Jeg er ingen Profet; jeg er en Mand, som dyrker Jorden, thi en Mand har kjøbt mig i min Ungdom.
⁶ Og om man siger til ham: Hvad er det for Saar, du har i dine Hænder? saa skal han sige: Det er Saar jeg har faaet i mine Elskeres^[4] Hus.
⁷ Sverd! Vaagn op mod min Næste! siger Herren, Hærskarernes Gud; slaa Hyrden, og Faarene skulle adspredes, og jeg vil igjen tage mig af de Smaa^[5]!
⁸ Og det skal ske i hele Landet, siger Herren: To Tredjedele i det skulle udryddes, skulle omkomme, men den tredje Del skal levnes i det.

1. 2 Mos. 14, 19.
2. det Sted, hvor den fromme Konge Josias blev dødelig saaret; 2 Krøn. 35, 22 fg.
3. 2 Sam. 5, 14. Luk. 3, 31.
4. d. e. Afgudernes.
5. Matt. 18, 3 fg.