5 og jeg vil sønderbryde Damaskus’s Bom og udrydde Beboerne af Avens Dal og den, som holder SPiret, af Bet-Eden; og Syriens Folk skal bortføres til Kir, siger Herren.
6 Saa siger Herren: For tre Misgjerninger af Gasa og for fire vil jeg ikke tage det tilbage, fordi de bortførte Fanger i fuldt Tal for at overgive dem til Edom;
7 men jeg vil sende Ild paa Gasas Mur, og den skal fortære dets Paladser,
8 og jeg vil udrydde Indbyggerne af Asdod og den, som holder Spiret, af Skalon, og jeg vil vende min Haand mod Ekron, og hvad der er tilovers af Filisterne, skal gaa tilgrunde, siger den Herre Herre.
9 Saa siger Herren: For tre Misgjerninger af Tyrus og for fire vil jeg ikke tage det tilbage, fordi de overgave Fanger i fuldt Tal til Edom og ikke kom Broderpakten i Hu;
10 men jeg vil sende Ild paa Tyrus’s Mur, og den skal fortære dets Paladser.
11 Saa siger Herren: For tre Misgjerninger af Edom og for fire vil jeg ikke tage det tilbage, fordi han forfulgte sin Broder med Sverd og kvalte sin Bermhjertighed, og hans Vrede sønderrev altid, og sin Harme bevarede han evindelig;
12 men jeg vil sende Ild i Teman, og den skal fortære Bozras Paladser.
13 Saa siger Herren: For tre Misgjerninger af Ammons Børn og for fire vil jeg ikke tage det tilbage, fordi de opskare de frugtsommelige Kvinder i Gilead for at udvide sit Landemærke;
14 men jeg vil stikke Ild paa Rabbas Mur, og den skal fortære dets Paladser, under Hærskrig paa Kampens Dag, i Storm paa Hvirvelvindens Dag,
15 og deres Konge skal vandre i Fangenskab, han og hans Fyrster tilhobe, siger Herren.
Profeten forkynder Herrens Straffedom over Moab for lignende Misgjerninger, 1-3, over Juda for dets Overtrædelse af Herrens Lov og særlig for dets Afgudsdyrkelse, 4. 5, og endelig over Israel (de ti Stammer); han skildrer de forfærdelige Synder og Laster, der gaa i Svang indenfor det, 6-8, trods de store Velgjerninger, Herren har bevist det, 9-12, og truer det med haard Trængsel, som Ingen skal kunne unddrage sig, 13-16.
AA siger Herren: For tre Misgjerninger af Moab og for fire vil jeg ikke tage det tilbage, fordi det brændte Edoms Konges Den til Kalk;
2 men jeg vil sende Ild i Moag, og den skal fortære Kerijots Paladser, og Moab skal dø i Krigsbulder, under Hærskrig, under Basunens Lyd,
3 og jeg vil udrydde Dommeren af dets Midte, og alle dets Fyrster vil jeg ihjelslaa tilligemed ham, siger Herren.
4 Saa siger Herren: For tre Misgjerninger af Juda og for fire vil jeg ikke tage tilbage, fordi de foragtede Herrens Lov og ikke holdt hans Bud, og deres Løgne[1], efter hvilke deres Fædre havde vandret, førte dem vild;
5 men jeg vil sende Ild i Juda, og den skal fortære Jerusalems Paladser.
6 Saa siger Herren: For tre Misgjerninger af Israel og for fire vil jeg ikke tage det tilbage, fordi de sælge en Retfærdig for Penge og en Fattig for et Par Sko,
7 de, somm hige efter Jordens Støv paa de RInges Hoved og forvende Sagtmodiges Vei; og en Mand og hans Fader gaa til samme Pige for at vanhellige mit hellige Navn,
8 og paa pantsatte Klæder strække de sig ved hvert Alter, og Vin, som de have taget i Bøder, drikke de i sin Guds Hus.
9 Og jeg udryddede dog Amoriten for deres Aasyn, ham, hvis Høide var som Cederes Høide, og som var stærk som Ege, og jeg ødelagde hans Frugt oventil og hans Rødder nedentil,
10 og jeg førte eder op fra Ægyptens Land, og jeg ledede eder i Ørkenen i firti Aar, forat I skulde tage Amoritens Land i Eie,
11 og jeg opreiste Sønner af eder til Profeter og unge Mænd af eder til Nasiræere. Er det ikke saa, I Israels Børn? siger Herren.
12 Men I fik Nasiræerne til at
- ↑ d.e. Afguder.
