Daaren? Hvad har den Fattige, som skjønner at vandre[1] for de Levende?
9 Bedre er det, at Øinene skue[2] end at Sjælen farer om[3]; ogsaa det er Forfængelighed og Higen efter Vind.
10 Hvad der er skeet, dets Navn er forlængesiden nævnt[4], og kjendt er, hvad et Menneske er; det kan ikke gaa irette med den, som er stærkere end det;
11 thi der er mange Ord, som forøge Forfængeligheden, — hvad Gavn har Mennesket deraf?
12 Thi hvo ved, hvad der er Mennesket gavnligt i Livet, i hans forfængelige Livs Dagens Tal, dem han tilbringer som en Skygge? Thi hvo kundgjør Mennesket, hvad der skal ske efter ham under Solen?
Livet er fuldt af Elendighed; derfor kræver det Alvor, 1-4. Man skal høre paa den Vises alvorlige Revselse, 5-7, være langmodig, 8. 9, med Visdom, der er at agte høiere end Rigdom, betragte Guds Styrelse, være tilfreds med, hvad den tilskikker og tillader, ikke lade sig forvilde bort fra den sande Retfærdigheds og Visdoms Middelvei, frygte Gud, i den sande Visdom søge Styrke i Kampen mod Synden, som hænger ved Alle, og til at taale og tilgive Andres onde Ord, 10-22. Prædikeren har søgt efter den sande Visdom, men den er endnu langt borte fra ham; under denne Søgen har han blandt Menneskene fundet megen Daarlighed og Forførelse; Aarsagen dertil ligger dog ikke hos Gud, som skabte Mennesket uden Synd, men hos Mennesket selv, som har vendt sig til det Onde, 23-29.
EDERE er et godt Navn end god Olje, og bedre Dødsdagen end Fødselsdagen.
2 Bedre er det at gaa til Sorrigs Hus end at gaa til Gjæstebuds Hus, fordi hint er hvert Menneskes Ende, og den Levende lægger sig det paa Hjerte.
3 Bedre er Græmmelse end Latter; thi medens Ansigtet ser ilde ud, staar det vel til med Hjertet.
4 Vises Hjerte er i Sorgens Hus, men Daarers Hjerte i Glædens Hus.
5 Bedre er det at høre Skjænd af en Viis, end at En hører Sang af Daarer;
6 thi som Tornenes Spragen under Gryden, saa er Daarens Latter; ogsaa dette er Forfængelighed.
7 Thi Undertrykkelse gjør den Vise til Daare, og Gave fordærver Hjertet.
8 Bedre er en Tings Ende end dens Begyndelse, bedre langmodig end hovmodig,
9 Vær ikke hastig i din Aand til at vredes; thi Vrede hviler i Daarers Barm.
10 Sig ikke: Hvoraf kommer det, at de forrige Dage vare bedre end disse? Thi ikke af Visdom spørger du derom.
11 Visdom er jævngod med Arvegods, ja end ypperligere for dem, der se Solen;
12 thi at være i Visdoms Skygge er som at være i Penges Skygge, og Kundskabs Fortrin er, at Visdommen holder sin Eier ilive.
13 Se Guds Gjerning! Thi hvo kan gjøre ret, hvad han har gjort kroget?
14 Paa en god Dag være du ved godt Mod, og paa en ond Dag betænke du, at Gud har gjort ogsaa denne ved Siden af hin, forat Mennesket ikke skal finde Noget efter sig[5].
15 Alt dette har jeg seet i min Forfængeligheds Dage: Der er en Retfærdig, som om kommer i sin Retfærdighed, og der er en Ugudelig, som lever længe i sin Ondskab.
16 Vær ikke altfor retfærdig, og te dig ikke overvættes viis! Hvorfor vil du ødelægge dig selv[6]?
17 Vær ikke altfor ugudelig[7], og vær ikke en Daare! Hvorfor vil du dø i Utide?
18 Det er godt, at du holder fast ved det Ene, men heller ikke fra det Andet skal du holde din Haand; thi den, som frygter Gud, undgaar det altsammen.
19 Visdommen giver den Vise
- ↑ rettelig.
- ↑ hvad man har i Eie.
- ↑ med urolig Higen.
- ↑ af Gud.
- ↑ d. e. ikke skal vide Noget af, hvad der skal ske efter ham.
- ↑ nemlig ved farisæisk Egenretfærdighed og Selvklogskab
- ↑ Al Synd kan du vel ikke undgaa (V. 20. 1 Kong. 3, 46. Jak. 3, 2), men tro ikke derfor, at du kan hengive dig til det Onde.
