Lignelse, og de skulle herske over
Havets Fiske og over Himmelens
Fugle og over Kvæget og over al Jorden og over alt Kryb, som rører sig paa Jorden.
27 Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, i Guds Billede skabte han det; Mand og Kvinde skabte han dem.
28 Og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: Værer frugtbare og mangfoldige og opfylder Jorden og
underlægger eder den, og hersker over Havets Fiske og over Himmelens Fugle og over hvert dyr, som rører sig paa Jorden!
29 Og Gud sagde: Se, jeg giver eder alle Urter, som give Sæd, som ere over al Jorden, og alle Træer, paa hvilke der er Træfrugt, som giver Sæd; de skulle være eder til Føde.
30 Og alle Jordens Dyr og alle Himmelens Fugle og Alt, hvad der rører sig paa Jorden, hvori der er en levende Sjæl, giver jeg alle grønne Urter at æde. Og det skede saa.
31 Og Gud saa alt det, han havde gjort, og se, det var saare godt. Og der blev Aften, og der blev Morgen, sjette Dag.
Gud hviler paa den syvende Dag og helliger den, 1-3. Det beskrives nøiere, hvorledes Gud vandede Jorden, skabte Mennesket af Støv og indblæste det Livets Aande, 4-7, satte det i Edens Have og tillod det at æde af alle Træer undtagen af Kundskabens Træ, 8-17, førte Dyrene til Adam, som gav dem Navne, og hvorledes han, da Adam ingen Medhjælp fandt iblandt disse, skabte Kvinden af hans Ribben og indstiftede Ægtestanden, 18-25.
SAA bleve Himmelen og Jorden og al deres Hær fuldendte.
2 Og Gud fuldendte paa den syvende Dag sin Gjerning, som han havde gjort, og han hvilede paa den syvende Dag fra al sin Gjerning, som han havde gjort.
3 Og Gud velsignede den syvende Dag og helligede den; thi paa den hvilede han fra al sin Gjerning, som Gud havde skabt og gjort.
4 Dette er Himmelens og Jordens Historie, da de skabtes, den Tid, da Gud Herren gjorde Jord og Himmel:
5 Der var endnu ingen Markens Busk paa Jorden, og ingen Markens Urt var endnu fremspiret; thi Gud Herren havde ikke ladet regne paa Jorden, og der var intet Menneske til at dyrke Jorden.
6 Og der opsteg en Damp af Jorden, og den vandede hele Jordens Overflade.
7 Da dannede Gud Herren Mennesket af Støv af Jorden og blæste Livets Aande i hans Næse; og Mennesket blev til en levende Sjæl.
8 Og Gud Herren plantede en Have i Eden mod Østen og satte der Mennesket, som han havde dannet.
9 Og Gud Herren lod opvoxe af Jorden allehaande Træer, lystelige at se til og gode at æde af, og Livsens Træ midt i Haven og Træet til Kundskab om Godt og Ondt.
10 Og der gik en Flod ud af Eden til at vande Haven, og derfra delte den sig og blev til fire Grene.
11 Den førstes Navn er Pison; det er den, som løber om hele Landet Havila, hvor Guldet er.
12 Og dette Lands Guld er godt; der er Bdellium[1] og stenen Onyx.
13 Og den anden Flods Navn er Gihon; det er den, som løber om hele Landet Kus.
14 Og den tredje Flods Navn er Hiddekel; det er den, som gaar østenfor Assur. Og den fjerde Flod er Frat.
15 Og Gud Herren tog Mennesket og satte det i Edens Have til at dyrke den til at vogte den.
16 Og Gud Herren bød Mennesket og sagde: Du maa frit æde af alle Træer i Haven;
17 men af Træet til Kundskab om Godt og Ondt, af det skal du ikke æde; thi paa den Dag, du æder af det, skal du visselig dø.
18 Og Gud Herren sagde: Det er ikke godt, at Mennesket er ene; jeg vil gjøre ham en Medhjælp, som er hans Lige.
19 Og Gud Herren havde dannet af Jorden alle Markens Dyr og alle Himmelens Fugle, og han ledede dem til Mennesket for at se, hvad han vilde kalde ethvert; og alt, hvad Mennesket vilde kalde hvert levende Dyr, det skulde blive dets Navn.
20 Saa gav Mennesket alt Kvæget og Himmelens Fugle og alle Markens Dyr Navne; men for Mennesket fandt han ingen Medhjælp, som var hans Lige.
21 Og Gud Herren lod en dyb Søvn falde paa Mennesket, og han sov; og han tog et af hans Ribben og lukkede med Kjød istedet for det.
- ↑ et Slags vellugtende Gummi.
