Hopp til innhold

Side:Bibelen (1891).djvu/281

Fra Wikikilden
Det oppsto et problem da denne siden skulle korrekturleses
RUTS BOG.


1 KAPITEL.

Paa Grund af en Hungersnød drager Elimelek med Hustru og to Sønner fra Betlehem til Moabiternes Land; der dør Elimelek; hans Sønner gifte sig og dø ligeledes, 1-5. Hustruen No’omi beslutter at drage tilbage til Bethlehem; hendes ene Sønnekone forbliver i Moab, men den anden, Rut, vil ikke forlade hende, 6-18. No’omi og Rut komme til Betlehem i Byghøstens Tid, 19-22.

 

O
G det skede i de Dage, da Dommerne dømte, da blev der en Hunger i Landet, og en Mand drog bort fra Betlehem i Juda for at leve som Fremmed i Moabs Land, han og hans Hustru og hans to Sønner.
2 Og Mandens Navn var Elimelek, og hans Hustrues Navn No’omi, og hans to Sønners Navne Mahlon og Kiljon, Efratiter[1], fra Betlehem i Juda; og de kom til Moabs Land og bleve der.
3 Og Elimelek, No’omis Mand, døde, og hun blev tilbage, hun og hendes to Sønner.
4 Og de toge sig moabitiske Hustruer, den enes Navn var Orpa, og den andens NAvn Rut; og de boede der omtrent ti Aar.
5 Da døde ogsaa de begge, Mahlon og Kiljon; og Kvinden var tilbage efter sine to Sønner og efter sin Mand.

  1. fra Efrata, d.e. Betlehem.