Afkom giver jeg dette Land fra Ægypternes Flod indtil den store Flod, Floden Frat,
19 Keniterne og Kenisiterne og Kadmoniterne
20 og Hetiterne og Ferisiterne og Refaiterne
21 og Amoriterne og Kananiterne og Girgasiterne og Jebusiterne.
Saraj, som er ufrugtbar, giver Abram Hagar til Medhustru; denne bliver frugtsommelig, ringeagter Saraj, tugtes, flyr, 1-6. Herrens Engel byder hende at vende tilbage og forkynder hende Ismaels Fødsel og Vilkaar. Hun vender tilbage og føder Ismael, 7-16.
OG Saraj, Abrams Hustru, fødte ham ikke Børn; men hun havde en ægyptisk Trælkvinde, hvis Navn var Hagar.
2 Og Saraj sagde til Abram: Se, Herren har tillukket mig, saa jeg ikke føder; gaa dog ind til min Trælkvinde! Kanske jeg kunde faa Afkom ved hende. Og Abram lød Sarajs Røst.
3 Saa tog Saraj, Abrams Hustru, Ægypterinden Hagar, sin Trælkvinde, efterat Abram havde boet ti Aar i Kana’ans Land, og hun gav Abram, sin Mand, hende til Hustru.
4 Og han gik ind til hagar, og hun blev frugtsommelig; men da hun saa, at hun var bleven frugtsommelig, blev hendes Frue ringeagtet af hende.
5 Da sagde Saraj til Abram: Den Uret, jeg lider, er din Skyld; jeg gav min Trælkvinde i din Favn, og nu, da hun ser, hun er frugtsommelig, er jeg ringeagtet af hende; Herren skal dømme mellem mig og dig.
6 Da sagde Abram til Saraj: Se, din Trælkvinde er i din Haand; gjør med hende, hvad dig godt synes! Og Saraj ydmygede hende, saa hun flyede fra hendes Aasyn.
7 Men Herrens Engel fandt hende ved Vandkilden i Ørkenen, ved Kilden paa Veien til Sur.
8 Og han sagde: Hagar, Sarajs Trælkvinde, hvor kommer du fra, og hvor gaar du hen? Og hun sagde: Jeg flyr fra min Frue Sarajs Aasyn.
9 Da sagde Herrens Engel til hende: Gaa tilbage til din Frue og ydmyg dig under hendes Haand!
10 Og Herrens Engel sagde til hende: Jeg vil gjøre din Afkom saare mangfoldig, saa den ikke skal kunne tælles for Mangfoldighed.
11 Og Herrens Engel sagde fremdeles til hende: Se, du er frugtsommelig og skal føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Ismael[1]; thi Herren har hørt din Nød.
12 Og han skal blive et Menneske, ligt et Vildæsel, hans Haand skal være mod Alle, og Alles Haand imod ham; og han skal bo østenfor alle sine Brødre.
13 Og hun kaldte Herrens Navn, som talte med hende: Du er Gud, som ser. Thi hun sagde: Har jeg endog her faaet se den, som saa mig!
14 Derfor kalder man Brønden Lachaj Ro’is Brønd[2]; se den er mellem Kades og Bered.
15 Og Hagar fødte Abram en Søn; og Abram kaldte sin Søns Navn, som Hagar fødte, Ismael.
16 Og Abram var seks og otteti Aar gammel, da Hagar fødte Abram Ismael.
Gud befaler Abram at vandre ustraffelig for hans Aasyn, slutter en Pakt med ham, lover at gjøre ham til mange Folks Fader, hvorfor hans Navn skal kaldes Abraham, og forjætter ham Kana’ans Land, 1-8, byder. at han og alt Mandkjøn hos ham skal omskjæres, og sætter Omskjærelsen som Paktens Tegn, 9-14. Saraj skal kaldes Sara og føde en Søn; med ham vil Gud oprette sin Pakt, men dog ogsaa velsigne Ismael, 15-22. Abraham omskjærer sig og alt Mandkjøn i sit Hus, 23-27.
OG Abram var ni og niti Aar gammel; da aabenbarede Herren sig for Abram og sagde til ham: Jeg er Gud, den Almægtige; vandre for mit Aasyn og vær ustraffelig!
2 Og jeg vil gjøre min Pakt mellem mig og dig, og jeg vil formere dig saare meget.
3 Da faldt Abram paa sit Ansigt, og Gud talte med ham og sagde:
4 Jeg, se, jeg slutter min Pakt med dig, og du skal vorde Fader til en Mængde Folk.
5 Og dit Navn skal ikke mere kaldes Abram; men dit Navn skal være Abraham, thi jeg gjør dig til Fader for en Mængde Folk.
6 Og jeg vil gjøre dig saare frugtbar og gjøre dig til Folk, og Konger skulle udgaa fra dig.
