7 Og der blev Trætte mellem Abrams Kvæghyrder og Lots Kvæghyrder; og Kananiterne og Ferisiterne boede dengang i Landet.
8 Og Abram sagde til Lot: Lad der dog ikke være Trætte mellem mig og dig og mellem mine Hyrder og dine Hyrder! Vi ere jo Brødre.
9 Ligger ikke hele Landet for dig? Skil dig dog fra mig! Drager du til Venstre, vil jeg drage til Høire, og drager du til Høire, vil jeg drage til Venstre.
10 Da opløftede Lot sine Øine, og han saa, at hele Jordansletten overalt var vandrig (førend Herren havde ødelagt Sodoma og Gomorra), som Herrens Have, som Ægyptens Land, lige til Zoar.
11 Og Lot udvalgte sig hele Jordansletten, og Lot drog frem mod Øst. Saa skiltes de fra hinanden.
12 Abram boede i Kana’ans Land, og Lot boede i Stæderne paa Sletten og opslog sit Telt indtil Sodoma.
13 Og Mændene i Sodoma vare onde og store Syndere mod Herren.
14 Og Herren sagde til Abram, efterat Lot havde skilt sig fra ham: Oplæft dog dine Øine og se fra det Sted, hvor du er, mod Nord og mod Syd og mod Øst og mod Vest!
15 Thi hele det Land, du ser, vil jeg give dig og din Afkom evindelig.
16 Og jeg vil gjøre din Afkom som Jordens Støv, saaat, dersom Nogen kan tæll Jordens Støv, da skal ogsaa din Afkom kunne tælles.
17 Staa op, drag igjennem Landet efter dets Længde og efter dets Bredde! Thi dig vil jeg give det.
18 Og Abram opslog sit Telt og kom og boede i Mamres Terebinterlund, som er i Hebron; o ghan byggede der et Alter for Herren.
Kedorlaomer og tre andre Konger føre Krig mod Kongen af Sodoma og fire med ham forbundne Konger, overvide dem, plyndre Sodoma og Gomorra og bortføre Lot, 1-12. Abram redder Lot, velsignes af Melkisedek, vil ikke modtage nogen Gave af Sodomas Konge, 13-24.
OG det skede i de Dage, da Amrafel var Konge i Sinear, Arjok Konge i Allasar, Kdeorlaomer KOnge i Elam, og Tideal Konge over Gojim,
2 at de førte Krig med Beram Kongen i Sodoma, og med Birsa, Kongen i Gomorra, Sineab, Kongen i Adma, og Semeber, Kongen i Zebo’im, og Kongen i Bela, det er Zoar.
3 Alle disse forbandt sig og droge til Siddims Dal, det er Salthavet.
4 Tolv Aar havde de tjent Kedorlaomer, men i det trettende Aar var de faldne fra.
5 Og i det fjortende Aar kom Kedorlaomer og de Konger som vare med ham, og sloge Refa’iterne i Asterot Karna’im og Susiterne i Ham og Emiterne i Schave-Kirjata’im
6 og Horiterne paa deres Bjerg Se’ir, indtil El-Paran, som er ved Ørkenen.
7 Derefter vendte de om og kom til En-Mispat, det er Kades, og sloge hele Amalekiternes Land og tillige AMoriterne, som boede i Hazezon-Tamar.
8 Da drog Kongen i Sodoma ud og Kongen i Gomorra og Kongen i Adma og Kongen i Zebo’im og Kongen i Bela, det er Zoar, og stillede sig i Slagorden imod dem i Siddims Dal,
9 imod Kedorlaomer, Kongen i Elam, og Tideal, Kongen over Gojim, og Amrafel, Kongen i Sinear, og Arjok, Kongen i Ellasar, fire Konger mod de fem.
10 Og Siddims Dal var fuld af Jordbeg-Gruber, og Kongerne af Sodoma og Gomorra flygtede og faldt i dem; og de, som bleve tilovers, flygtede til Bjergegnen.
11 Og de toge alt Godset i Sodoma og Gomorra og alle deres Levnetsmidler og droge bort.
12 Og de toge Abrams Brodersøn Lot og hans Gods og droge bort; han boede nemlig i Sodoma.
13 Da kom der Nogle, som vare undkomne, og kundgjorde Hebræeren Abram det; han boede i den Terbintelund, der tilhørte Amoriten Mamre, Eskols og Aners Broder, og de vare Abrams Forbundsfæller.
14 Da abrma hørte, at hans Frænde var bortført som Fange, lod han sine vaabenvante Folk, der vare fødte i hans Hus, tre hundrede og atten i Tallet, drage ud og forfulgte dem lige til Dan.
15 Og han og hans Svende delte sig og overfaldt dem om Natten og sloge dem; og han forfulgte dem lige til Hoba, som ligger i Nord for Damaskus.
