22 Hvo der har Øren, høre, hvad Aanden siger til Menighederne!
Johannes ser i Himmelen Gud sidde paa Herlighedens Trone, fire og tyve Ældste omkring Tronen, fire Dyr ved den, 1-6. Dyrenes Skikkelse; de og de Ældste prise Gud, 7-11.
EREFTER saa jeg, og se, der var en Dør opladt i Himmelen, og den første Røst, som jeg havde hørt som af en Basun, der talte med mig, sagde: Stig hid op, og jeg vil vise dig, hvad herefter skal ske!
2 Og straks blev jeg henrykket i Aanden, og se, en Trone var sat i Himmelen, og En sad paa Tronen.
3 Og han, som sad, var at se til som en Jaspissten og Sarder, og der var en Regnbue trindt omkring Tronen, at se til som en Smaragd.
4 Og trindt omrking Tronen var der fire og tyve Troner, og paa Tronerne saa jeg fire og tyve Ældste sidde, iførte hvide Klæder, og de havde Guldkroner paa sine Hoveder.
5 Og fra Tronen udgik Lyn og Tordener og Røster, og syv tændte Lamper brændte foran Tronen, hvilke ere de syv Guds Aander.
6 Og foran Tronen var der som et Glashav, ligt Krystal, og i Tronens Midte og omkring Tronen var der fire Dyr, fulde af Øine fortil og bagtil.
7 Og det første Dyr var ligt en Løve, og det andet Dyr ligt en Okse, og det tredje Dyr havde Ansigt som et Menneske, og det fjerde Dyr var ligt en flyvende Ørn.
8 Og de fire Dyr havde hvert især seks Vinger og vare rundtom og indentil fulde af Øine: og de have ingen Hvile Dag eller Nat, idet de sige: Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den Almægtige, han, som var, og som er, og som kommer.
9 Og naar Dyrene give ham, som sidder paa Tronen, ham, som lever i al Evighed, Ære og Pris og Tak,
10 da falde de fire og tyve Ældste ned for ham, som sidder paa Tronen, og tilbede ham, som lever i al Evighed, og kaste sine Kroner ned for Tronen og sige:
11 Værdig er du, Herre, til at annamme Æren og Prisen og Magten; thi du har skabt alle Ting, og ved din Vilje ere de, og bleve de skabte.
Den, som sidder paa Tronen, har en Bog i Haanden, forseglet med syv Segl, hvilken Ingen kan oplukke, uden Lammet, 1-7. De fire og tyve Ældste og alle Engle og alle Skabninger prise Lammet, 8-14.
G jeg saa i hans høire Haand, som sad paa Tronen, en Bog, beskreven indvendig og udvendig og forseglet med syv Segl.
2 Og jeg saa en vældig Engel, som udraabte med høi Røst: Hvo er værdig til at oplukke Bogen og bryde dens Segl?
3 Og Ingen i Himmelen eller paa Jorden eller under jorden formaaede at oplukke Bogen eller at se i den.
4 Og jeg græd saare, fordi Ingen fandtes værdig til at oplukke og læse Bogen eller at se i den.
5 Og en af de Ældste sagde til mig: Græd ikke! Se, Løven, som er af Judas Stamme, Davids Rod, har vundet Seier til at oplukke Bogen og bryde dens syv Segl.
6 Og jeg saa, og se, midt imellem Tronen og de fire Dyr og midt imellem de Ældste stod et Lam, ligesom slagtet, som havde syv Horn og syv Øine, hvilke ere de syv Guds Aander, som ere udsendte til den hele Jord.
7 Og det kom og tog Bogen af hans høire Haand, som sad paa Tronen.
8 Og da det havde taget Bogen, faldt de fire Dyr og de fire og tyve Ældste ned for Lammet, og de havde hver sin Harpe og Guldskaaler, fyldte med Røgelse, som er de Helliges Bønner.
9 Og de sang en ny Sang og sagde: Du er værdig til at tage Bogen og oplukke dens Segl, fordi du er slagtet og har med dit Blod kjøbt os til Gud af alle Stammer og Tungemall og Folk og Slægter,
10 og du har gjort os til Konger og Prester for vor Gud, og vi skulle regjere over Jorden.
11 Og jeg saa og hørte en Røst af mange Engle omkring Tronen og Dyrene og de Ældste, og deres Tal
