Gud er Lys, og der aldeles intet Mørke i ham.
6 Dersom vi sige, at vi have Samfund med ham, og vandre i Mørket, da lyve vi og gjøre ikke Sandheden.
7 Men dersom vi vandre i Lyset, ligesom han er i Lyset, have vi Samfund med hverandre, og Jesu Christi, hans Søns, Blod renser os fra al Synd.
8 Dersom vi sige, at vi ikke have Synd, bedrage vi os selv, og Sanhedens er ikke i os.
9 Dersom vi bekjende vore Syndre, er han trofast og retfærdig, saa han forlader os Synderne og renser os for al Uretfærdighed.
10 Dersom vi sige, at vi ikke have syndet, gjøre vi ham til en Løgner, og hans Ord er ikke i os.
Jesus Christus er Synderes Talsmand, 1. 2. De Troende holde Guds Bud, vandre efter Christi Eksempel og elske sin Næste, 3-11. De formanes til ikke at elske Verden, 12-17. De skulle vogte sig for Antichrister og følge Aandens Kald, 18-27, blive i Christus og øve Retfærdighed, 28. 29.
INE Børn! Dette skriver jeg eder til, forat I ikke skulle synde; og dersom Nogen synder, have vi en Talsmand hos Faderen, Jesus Christus, den Retfærdige,
2 og han er en Forsoning for vore Synder, dog ikke for vore alene, men ogsaa for hele Verdens.
3 Og derpaa vide vi, at vi kjende ham, naar vi holde hans Bud.
4 Hvo der siger: Jeg kjender ham, og ikke holder hans Bud, han er en Løgner, og i ham er Sandheden ikke.
5 Men hvo der holder hans Ord, i ham er sandelig Guds Kjærlighed fuldkommet. Derpaa kjende vi, at vi ere i ham.
6 Hvo der siger, at han bliver i ham, han er og skyldig til at vandre saaledes, som han vandrede.
7 Brødre! Jeg skriver eder ikke et nyt Bud, men et gammelt Bud, som I have havt fra Begyndelsen. Detgamle Bud er det Ord, I have hørt fra Begyndelsen.
8 Atter skriver jeg eder et nyt Bud, som er sandt i ham og i eder; thi Mørket drager bort, og det sande Lys skinner allerede.
9 Hvo der siger, at han er i Lyset, og hader sin Broder, han er endnu i Mørket.
10 Hvo der elsker sin Broder, bliver i Lyset, og der er ikke Anstød i ham.
11 Men hvo der hader sin Broder, er i Mørket og vandrer i Mørket og ved ikke, hvor han gaar, fordi Mørket har forblindet hans Øine.
12 Jeg skriver til eder, min Børn, thi eders Synder ere eder forladte for hans Navns Skyld;
13 jeg skriver til eder, I Fædre, thi I have kjendt ham, som er fra Begyndelsen af; jeg skriver til eder, I Unge, thi I have overvundet den Onde. Jeg skrev til eder, min Børn, thi I have kjendt Faderen;
14 jeg skrev til eder, I Fædre, thi I have kjendt ham, som er fra Begyndelsen af; jeg skrev til eder, I Unge, thi I ere stærke, og Guds Ord bliver i eder, og I have overvundet den Onde.
15 Elsker ikke Verden, ei heller de Ting, som ere i Verden! Dersom Nogen elsker Verden, er Faderens Kjærlighed ikke i ham.
16 Thi alt det, som er i Verden, Kjødets Lyst og Øinenes Lyst og et hoffærdigt Levnet, er ikke af Faderen, men af Verden.
17 Og Verden forgaar, og dens Lyst; men hvo der gjør Guds Vilje, bliver til evig Tid.
18 Mine Børn! Det er den sidste Time; og som I have hørt, at Antichristen[1] kommer, saa ere nu mange Antichrister fremkomne, hvoraf vi kjende, at det er den sidste Time.
19 De ere udgagne fra os, men de vare ikke af os: thi dersom de havde været af os, da vare de vel blevne hos os. Men det skulde vorde aabenbart, at ikke Alle ere af os.
- ↑ den, som modsætter sig Christus.
