5 og naar han ikke sparede den gamle Verden, men bevarede Noah, Retfærdighedens Prædiker, selv ottende, da han førte Syndfloden over de Ugudeliges Verden,
6 og naar han lagde Sodomas og Gomorras Stæder i Aske og fordømte dem til Ødelæggelse, saa han satte dem til et Eksempel for dem, som i Fremtiden vilde leve ugudelig,
7 og udfriede den retfærdige Lot, som plagedes ved de Ugudeliges uterlige Omgjængelse,
8 (thi medens denne Retfærdige boede iblandt dem, ængstede han sig Dag fra Dag i sin retfærdige Sjæl over de ryggesløse Gjerninger, som han saa og hørte),
9 da ved Herren ogsaa at udfri de Gudfrygtige af Fristelse, men at bevare de Uretfærdige til Dommens Dag for at straffes,
10 men mest dem, som vandre efter Kjødet i Besmittelsens Lyster og foragte Herredømme. Dumdristige, selvraadige, hæve de ikke ved at bespotte Værdigheder,
11 da dog Englene, som ere større i Styrke og Magt, ikke fremføre bespottelig Dom mod dem for Herren.
12 Men som ufornuftige, sanselige Dyr, der ere fødte til at fanges og ødelægges, skulle disse, idet de bespotte, hvad de ikke kjende, ødelægges i sin egen Fordærvelse
13 og faa Uretfærdigheds Løn. Sin Lyst finde de i dagligt Vellevnet; Skampletter og en Skjændsel ere de; de svælge i sine Bedragelser, naar de fraadse med eder;
14 de have Øine, som ere fulde af Horeri og ei lade af fra Synden; de lokke de ubefæstede Sjæle; de have et Hjerte, øvet i Gjerrighed; de ere Forbandelsens Børn;
15 de have forladt den rette Vei og fare vild; de have fulgt Bileams, Beors Søns, Vei, som elskede Uretfærdigheds Løn,
16 men blev overbevist om sin egen Overtrædelse; det umælende Lastdyr, der talte med menneskelig Røst, forhindrede Profetens Daarlighed.
17 Disse ere vandløse Kilder, Skyer, som drives af Hvirvelvind; for dem er Mørke og Mulm bevaret til evig Tid.
18 Thi idet de tale Forfængeligheds stolte Ord, lokke de ved Kjødelig Lyster, ved Uterligheder dem, som virkelig vare undflyede fra dem, der vandre i Vildfarelse,
19 idet de love dem Frihed, endskjønt de selv ere Fordærvelsens Trælle; thi af hvem Nogen er overvunden, dens Træl er han og bleven.
20 Thi dersom de, efterat de have undflyet Verdens Besmittelser ved den Herres og Frelsers Jesu Christi Erkjendelse, igjen lade sig indvikle deri og blive overvundne, da er det Sidste med dem blevet værre end det Første.
21 Thi det havde været dem bedre, at de ikke havde erkjendt Retfærdighedens Vei, end at de efter at have erkjendt den have vendt sig fra det hellige Bud, som var dem overgivet.
22 Men det er gaaet dem efter det sande Ordsprog: Hunden vender sig igjen til sit eget Spy, og Soen, som var tvættet, til skiden Søle.
Hensigten med dette Brev, 1. 2. Herrens Dag skal ikke udeblive 3-10. Hvorledes de skulle berede sig til det, som forestaar, vogte sig for Forfærere og vokse i Jesu Naade og Kundskab, 11-18.
DETTE er ni, I Elskelige, det andet Brev, jeg skriver til eder, hvori jeg ved Paamindelse vækker eders oprigtige Sind,
2 forat I skulle komme de Ord i Hu, som forud ere sagte af de hellige Profeter, og vort Bud, vi, som ere Herrens og Frelserens Apostler,
3 idet I først og fremst vide dette, at der i de sidste Dage skal komme Spottere, som vandre efter sine egne Lyster
4 og sige: Hvor bliver der af Forjættelsen om hans Tilkommelse, thi fra den Dag, Fædrene ere hensovede, forblive jo alle Ting saaledes, som fra Skabningens Begyndelse?
5 Thi de ville ikke vide dette, at ved Guds Ord vare Himlene fordum, og Jorden, som fremstod af Vand og ved Vand,
