10 Ved denne Vilje ere vi helliggjorte ved Jesu Christi Legemes Ofring den ene Gang.
11 Og enhver Prest staar daglig for at tjene og for at ofre mange Gange de samme Offere, som aldrig kunne borttage Synder;
12 men han har ofret eet Offer for Synder og sidder for stedse hos Guds høire Haand,
13 ventende fremdeles, indtil hans Fiender blive lagte til en Skammel for hans Fødder.
14 Thi med eet Offer har han for stedse fuldkommet dem, som helliggjøres.
15 Men herom vidner ogsaa den Heelig-Aand for os, thi efter først at have sagt:
16 Dette er den Pakt, jeg vil slutte med dem efter disse Dage, siger Herren: Jeg vil give mine Love i deres Hjerter og indskrive dem i deres Sind,
17 og jeg vil ikke mere ihukomme deres Synder og deres Overtrædelser.
18 Men hvor der er Forladelse for disse, der behøves ikke mere Offer for Synden.
19 Efterdi vi da, Brødre, ved Jesu Blod have Frimodighed til at gaa ind i Helligdommer,
20 hvortidl han har indviet os en ny og levende Vei gjennem Forhænget, det er, hans Kjød,
21 og efterdi vi have en stor Prest over Guds Hus,
22 saa lader os træde frem med et sanddru Hjerte, i Troens fulde Forvisning, ved Bestænkelsen rensede i Hjerterne fra en ond Samvittighed og afvættede paa Legemet med rent Vand!
23 Lader os holde fast ved Haabets urokkelige Bekjendelse, thi han er trofast, som har givet Forjættelsen,
24 og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opmuntre hverandre til Kjærlighed og gode Gjerninger,
25 og ikke forlade vor egen Forsamling, som Nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget des mere, som I se, at Dagen nærmer sig!
26 Thi synde vi med Vilje efter at have annammet Sanhedens Erkjendelse, er der ikke Offer mere tilbage for Synden,
27 men en frygtelig Forventning om Dommen og en brændende Nidkjærhed, som skal fortære de Gjenstridige.
28 Naar Nogen har brudt Moso-Loven, dør han uden Barmhjertighed efter to eller tre Vidners Udsagn;
29 hvor meget værre Straf mene I, at den skal agtes værd, som har traadt Guds Søn med Fødder og ringeagtet Paktens Blod, hvormed han var helliget, og forhaanet Naadens Aand?
30 Thi vi kjende den, som har sagt: Mig hører Hevnen til, jeg vil betale, siger Herren; og atter: Herren skal dømme sit Folk.
31 Det er forfærdeligt at falde i den levende Guds Hænder.
32 Men kommer de forrige Dage i Hu, da I, efterat i vare blevne oplyste, udholdt en stor Kamp under Lidelser.
33 idet I dels ved Forsmædelser og Trængsler bleve et Skuespil, dels toge Del med dem, som fristede saadanne Kaar!
34 Thi baade havde I Medlidenhed med mine Baand, og I fandt eder med Glæde i, at man røvede eders Gods, da I vidste, at I have i eder selv et bedre og blivende Gods i Himlene.
35 Kaster derfor ikke eders Frimodighed bort, som har en stor Belønning!
36 Thi I have Taalmodighed behov, forat I, naar I have gjort Guds Vilje, kunne opnaa Forjættelsen.
37 Thi der er endnu kun en saare liden Stund, saa kommer han, som skal komme, og han skal ikke tøve.
38 Men den Retfærdige af Troen skal leve; og dersom Nogen unddrager sig, har min Sjæl ikke Behag i ham.
39 Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig til sin Fordærvelse, men af dem, som tro til Sjælens Frelse.
Troens Væsen og Virkning, 1-3. Eksempler ere Abel, Enok, Noah, 4-7, Abraham, Sara, Isak, Jakob, Josef, 8-22, Moses og hans Forældre, Josva, Rahab,
