14 Og i den anden Maaned, paa den syv og tyvende Dag i Maaneden, var Jorden ganske tør.
15 Da talte Gud til Noah og sagde:
16 Gaa ud af Arken, du og din Hustru og dine Sønner og dine Sønners Hustruer med dig!
17 Alle de Dyr, som ere hos dig, af alt Kjød, baade Fuglene og Kvæget og alt Krybet, som rører sig paa Jorden, føre du ud med dig, og de skulle vrimle paa Jorden og være frugtbare og mangfoldige paa Jorden.
18 Saa gik Noah ud, og hans Sønner og hans Hustru og hans Sønners Hustruer med ham.
19 Alle Dyrene, alt Krybet og alle Fuglene, Alt, hvad der rører sig paa Jorden, gik efter sine Slægter ud af Arken.
20 Og Noah byggede Herren et Alter, og han tog af alt det rene Kvæg og af alle de rene Fugle og ofrede Brændoffere paa Alteret.
21 Og Herren lugtede den velbehagelige Lugt, og Herren sagde i sit Hjerte: Jeg vil ikke mere herefter forbande Jorden for Menneskets Skyld, thi Menneskets hjertes Tanke er ond fra hans Ungdom af; og jeg vil ikke mere herefter slaa alt Levende, saaledes som jeg har gjort.
22 Herefter skal, saalænge Jorden er til, Sæd og Høst og Frost og Hede og Sommer og Vinter og Dag og Nat ikke aflade.
Gud velsigner Noah og hans Sønner, tillader dem at æde Kjød, forbyder dem at nyde Blod og fastsætter Dødstraf for Mord, 1-7. Han slutter en Pakt med Menneskene og alt LEvende paa Jorden og sætter Regnbuen som Tegn paa denne Pakt, 8-17. Noahs Sønner opregnes, 18-19. Noah planter en Vingaard, bliver drukken af Vinen, spottes af Cham, æres af Sem og Jafet, forbander hins Søn Kana’an, velsigner disse, 20-29.
G Gud velsignede Noah og hans Sønner og sagde til dem: Værer frugtbare og mangfoldige og opfylder Jorden!
2 Og Frygt for eder og Rædsel for eder skal være over alle Jordens Dyr og over alle Himmelens Fugle; baade alt det, som rører sig paa Jorden, og alle Havets Fiske ere givne i eders Haand.
3 Alt, hvad der rører sig og lever, skal være eder til Føde; ligesom de grønne Urter har jeg givet eder Alt.
4 Kun Kjød med dets Sjæl, det er dets Blod, skulle I ikke æde.
5 Og kun eders Blod vil jeg kræve for at bevare eders Liv; af hvert Dyr vil jeg kræve det, og af Menneskets Haand, af Enhvers Broders Haand, vil jeg kræve Menneskets Liv.
6 Hvo der udøser Menneskets Blod, ved Mennesket skal hans Blod udøses; thi i Guds Billede skabte han[1] Mennesket.
7 Og værer I frugtbare og mangfoldige, vrimler paa Jorden og vorder mangfoldige paa den!
8 Og Gud sagde til Noah og til hans Sønner med ham:
9 Og jeg, se, jeg opretter min Pakt med eder og med eders Afkom efter eder
10 og med alle levende Væsener, som ere hos eder, baade Fugle og Kvæg og alle Markens Dyr hos eder, af alle de Slags, som gik ud af Arken, med alle Dyr paa Jorden.
11 Og jeg opretter min Pakt med eder, at ikke herefter alt Kjød skal udryddes ved Flodens Vande, og at der ikke herefter skal komme Vandflod til at fordærve Jorden.
12 Og Gud sagde: Dette er Tegnet paa den den Pakt, som jeg gjør mellem mig og eder og alle levende Væsener, som ere hos eder, til evige Tider:
13 Min Bue sætter jeg i Skyen, og den skal være til et Paktstegn mellem mig og Jorden.
14 Og det skal ske, naar jeg fører Skyer over Jorden, og Buen sees i Skyen,
15 da vil jeg komme min Pakt i Hu, som er mellem mig og eder og alle levende Væsener af alt Kjød, og Vandene skulle ikke herefter blive en Vandflod til at fordærve alt Kjød.
16 Og Buen skal være i Skyen, og jeg vil se den for at ihukomme den evige Pakt mellem Gud og alle levende Væsener af alt Kjød, som er paa Jorden.
17 Og Gud sagde til Noah: Dette er Tegnet paa den Pakt, jeg har oprettet mellem mig og alt Kjød, som er paa Jorden.
18 Og Noahs Sønner, som gik ud
- ↑ Gud.
