Side:Bibelen (1891).djvu/1171

som blev fornedret og igjen ophøiet, 1-11. De skulle med Alvor arbeide paa sin Saliggjørelse og vandre ustraffelig, 12-18. Han haaber snart at sende Timoteus og selv at komme, men sender nu Epafroditus til dem, 19-30.
DERSOM der da er nogen Formanin i Christus, dersom der er nogen Kjærlighedens Opmuntring, dersom er er noget Aandens Samfund, dersom der er nogen inderlig Kjæærlighed og Barmhjertighed,
2. da fuldkommer min Glæde, saa I mene det Samme, have den samme Kjærrlighed, ere ens sindede, mene Eet,
3. Ikke gjøre Noget af Lyst til Trætte eller forfængelig Ære, men agte i Ydmyghed hverandre høiere end eder selv
4. og se, ikke Enhver paa sit Eget, men Enhver ogsaa paa Andres!
5. Thi det samme Sindelag være i eder, som var i Christus Jesus,
6. han, som, da han var i Guds Skikkelse, ikke holdt det for et Rov at være Gud lig,
7. men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse paa, blev Mennesker lig
8. og fandtes i Skikkelse som et Menneske; han fornedrede sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja Korsets Død.
9. Derfor har og Gud høit ophøiet ham og skjenket ham et navn, som er over alt Navn,
10. forat i Jesn Navn hvert Knæ skal bøie sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden,
11. og hver Tunge bekjende, at Jesus Christus er Herre, til Gud Faders Ære.
12. Derfor, mine Elskelige, ligesom I altid have været lydige, saa arbeider ikke alene som ved min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse pas eders Saliggjørelse med Frygt og Bæven!
13. Thi Gud er den, som virker i eder baade at ville og at udrette etter sit Velbehag.
14. Gjører alle Ting uden Knur og Tvivl,
15. forat I kunne vorde ustraffelige og rene, Guds ulastelige Børn midt blandt en vanartig og forvendt Slægt, blandt hvilke I skinne som Lys i Verden,
16. idet I holde fast ved Livets Ord, mig til Ros pas Christi Dag, at jeg ikke har løbet forgjæves, ei heller arbeidet forgjæves!
17. Men om jeg og bliver ofret under eders Troes Ofring og Betjening, da glæder jeg mig og glæder mig med eder alle.
18. Men glæder ogsaa I eder over det Samme, og glæder eder med mig!
19. Men jeg haaber i den Herre Jesus snart at sende Timoteus til eder, forat ogsaa jeg kan blive vel tilmode ved at er erfare. hvorledes det gaar eder.
20. Thi jeg har ingen Ligesindet, der saa oprigtig vil bære Omsorg for eder;
2l. thi de søge alle sit Eget, ikke hvad der hører Christus Jesus til.
22. Men hans prøvede Troskab kjende I, at, ligesom en Søn tjener sin Fader, saaledes har han tjent med mig for Evangeliet.
23. Ham haaber jeg da at sende straks, saasnart jeg ser Udgangen paa min Sag.
24. Men ges har den Tillid I Herren, at jeg ogsaa selv snart skal komme.
25. Men jeg har agtet det fornødent at sende eder Epafroditus, min Broder og Medarbeider og Medstrider, men eders Sendebud og Tjener til at afhjælpe mit Behov,
26. efterdi han længtes efter eder alle og var svarlig bekymret, fordi I havde hørt, at han var syg.
27. Han var ogsaa syg og Døden nær; men Gud forbarmede sig over ham, dog ikke over ham alene, men ogsaa over mig, forst jeg ikke skulde have Sorg over Sorg.
28. Derfor har jeg sendt ham des snarere, forat I kunne glædes, naar I se ham igjen, og jeg være mindre sorgfuld.
29. Modtager ham derfor i Herren