den grønne bakken — Gaarder og jei klyver op paa bryggen og vandrer stille opover.
— Fik du utsættelse? spør han tilslut.
— Nej.
— Skal du sættes inn imaaren da?
— Nej, jei har me et brev fra byfogden til lensmannen herute, at han skal la arrestordren hvile inntil videre, da jei skal senne inn ansøkning om benaadning — det gjæller altsaa bare aa faa det breve expederet op til Houger, saa lensmannen finner det der imaaren tili klokken ni... A besørg det du da — vil du? jei er blet rent syk saa jei aarker ikke...
Gaarder tar breve og gaar inn til Jensine for aa faa henne til aa besørge det — og jei begynner igjen min fortvilete gang frem og tilbake deroppe mellem det hvite huse og det graa veskure, stirrende ut over bugten mot pynten derute tilhøjre, efter henne som jei vét ikke kommer...
— — Klokken er blet ni, solen er for længe siden gaat ned bâk aasen derover paa den anden side af fjoren — det begynner saa smaat aa mørkne. Saa endeli gaar jei inn i huse, inn i den blaamalte stuen, hvor Gaarder sitter me en bog borte ve vindue.
— Vil du bli me bort til Bakkehuse? spør jei tonløst — og gaa op til henne for mei og spørre om jei faar lov aa tale me henne?
— Jei faar vel det da! sier han og lægger bogen fra sei.
Det er halmørkt da vi lægger til nede ve det lille
