Omkring 1840 foregik der store Forandringer i det juridiske Fakultet. Ikke blot fik Fakultetet nu en fjerde Lærer, idet Schweigaard overtog Posten i Statsøkonomi og Statistik, men der blev endnu en Post ledig, idet nemlig Fakultetets ældste Medlem nu afgik ved Døden. Steenbuch oplevede ikke at se Enden paa den bitre Strid, hvori han havde taget saa megen Del, idet han nemlig døde 11te Oktober 1839, ugift og 65 Aar gammel. Steenbuch havde Fortjenesten af at være den første juridiske Lærer, som blev ved Universitetet lige til sin Død, ligesom han i de 23 Aar oftere havde havt svære Byrder som Dekanus og Medlem af Kollegiet. Men hans Docentvirksomhed havde vistnok, i det Hele taget, liden Betydning, ligesom hans retsvidenskabelige Virksomhed var ringe. Hans vigtigste juridiske Værk var hans førnævnte „Bemærkninger om den norske Grundlov“, hvis Indledning (XXX S.) indeholder en ganske velskreven naturlig Statsret efter de da gjengse Theorier, men som forøvrigt ere uden Betydning. Des righoldigere var hans øvrige Forfatterskab, idet han navnlig lige til sin Død først var en af Nationalbladets, dernæst en af Morgenbladets vigtigste Støtter. Han har ogsaa nogen Fortjeneste som historisk Forfatter. (Se navnlig en Afhandling om Landets og Sprogets Benævnelse, Saml. t. N. F. etc. II, 379).
Der var altsaa nu tvende Lærerposter ledige, Steenbuchs og Schweigaards forrige Post. Forhen havde Universitetets Lærerembeder været udenfor den almindelige Konkurrence; de havde aldrig været kundgjort ledige, men det var blevet overladt Kollegium og Fakultet underhaanden at anstille Undersøgel-
115, 119, 134–136, 152 og Brev til Prof. Motzfeldt i No. 139, Schweigaards Svar i „Den Constitutionelle“ 1840 No. 121, 122, 151 og Motzfeldts Svar sammesteds No. 139.)
