her Privatretten tages i videre Forstand, kommer Proces- og ( Strafferet). Ligesom «Formuesret» o. s. v. bruges «Privatrettens almindelige Del» ogsaa som Navn paa den Gren af Videnskaben, der behandler den.
Privatrettens almindelige Del, i den sidste Betydning, falder efter den i den nyere Videnskab brugelige Maade i to Hovedafsnit. Det ene af disse behandler Retskilderne og det andet de om Retsforholdene i Almindelighed gjeldende Regler (f. E. Læren om Viljeserklæringer, Betingelser, Tidsbestemeher). Hertil kommer stundom ogsaa et tredje, om Personerne, eller Retssubjekterne. Det første af disse Afsnit har forhen hos os (og i Danmark) været kaldt Indledning til den norske (danske) Retsvidenskab; det berører nemlig ogsaa tildels de for den offentlige Ret gjeldende Retskilder, da Læren derom for en stor Del er den samme om end ikke i saa stor Udstrækning, som Tilfældet er ved Privatretten i snevrere og videre Forstand
2. Privatrettens almindelige Del i sin fulde Udstrækning er hidtil ikke fremstillet i den særlig norske Retsvidenskab. I den danske har man derimod flere Arbejder derover, hvori der dog ikke handles om Retssubjekterne, idet man har behandlet disse i Personrettens almindelige Del. Det ældste (en Forelæsning fra 1837–8) er den temmelig kortfattede Fremstilling i
I. E. Larsens samlede Skrifter 2 Afdl. 1ste Bind. Kjøbenhavn 1857.
Senere har man faaet en udførlig Fremstilling i det ogsaa for Norge vigtige og oplysende Værk:
A. W. Scheel Privatrettens almindelige Del fremstillet efter den danske Lovgivning. 1ste Afdeling. Om Retskilderne (svarende til den ældre «Indledning»). Kjøbenhavn 1865. 618 SS. 8. 2den Afdeling. Om Retsforholdene 1866. 375 SS. 8.
Desuden maa mærkes følgende Grundrids eller Schema, vigtigst ved sin Samling af Lovcitater:
A. F. Krieger Grundlag for Forelæsninger over den danske Privatrets almindelige Del, tildels som Indledning til
