Hopp til innhold

Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/267

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Øine. Men alligevel kan man neppe værge sig mod den Tanke, at der har været en Smule Mysterium, maaske et eller andet Kjærligheds-Skibbrud, med i Spillet, især da Ørn stedse forblev ugift. Og er det sandt, hvad der berettes i den omtalte Livsskizze i Danske Samlinger, at man efter Ørns Død fandt i hans Tegnebog en Haarlok i et Papir med Paaskrift „fra din Ida“, kunde det ikke ligge saa fjernt at gjætte paa, at han kan have brændt sine Vinger paa sin smukke Elev, hvis Forlovelse og Giftermaal med Grev Bombelles imidlertid synes at have fundet Sted efter Ørns – man kunde næsten sige Flugt fra Kjøbenhavn.

Jeg kjender nemlig ikke nøie Tiden for denne hans Overflytning. Men jeg er i Besiddelse af et Brev fra ham til min Fader (som den Gang var i Kjøbenhavn), dateret Siljord den 17de November 1813, hvilket Brev synes at være skrevet ikke længe efter hans Ankomst did, idet han beder min Fader, der havde været hans Universitetsven, om at ordne Noget med hans i Kjøbenhavn efterladte Bøger og andre Sager. Brevet er forresten skrevet i en ret munter Tone eg indeholder ved siden ar Commissionerne nogle Efterretninger fra Thelemarken, min Faders Hjembygd, men saa godt som intet nærmere Personligt.

Dog den anførte Combination er nu i ethvert Fald kun en løs Phantasi, hvorpaa ikke kan lægges nogen Vægt.

Hos Kaurin i Siljord forblev nu Ørn i flere Aar, indtil Provsten (i 1819) forflyttedes til Trondhjem. Ørn opholdt sig da i nogen Tid hos sin Svoger Blom, den Gang Sorenskriver i Jarlsberg. I 1820 blev han Adjunkt ved Trondhjems Latinskole, og i 1823 Overlærer og Bestyrer af den ny oprettede Latinskole i Skien, fik 1828 Titel af Rector og vedblev i denne Stilling indtil han i 1841 paa Grund af Sygelighed maatte søge sin Afsked, som tilstodes ham den 19de Juni med Pension og „Bevidnelse af H. M. Kongens naadige Tilfredshed med hans udmærkede Embedsførelse“. Han opholdt sig da i nogen Tid hos en fordums Discipel og senere Medlærer, Sognepræst Mülertz i Moland (i Thelemarken), og døde i Skien den 16de Oktober 1843. Han er begravet paa Skiens Kirkegaard, hvor der er sat ham et Monument med følgende Indskrift: