Steder, som jeg skulde ønske at besøge noget længere, førend jeg gaar til Paris.
Ærbødigst
A. Schweigaard.
- (Til Boghandler Johan Dahl).
Leipzig, 4 Mai 1834.
Bedste Dahll – – – – Jeg har saa meget at takke Dem for, at jeg ikke ved, hvor jeg skal begynde. Paa min Reise har jeg oftere gjort Brug af Deres Konnexioner og altid fundet den blotte Anførelse af Deres Navn at være en Anbefaling. Men for ikke at fortabe mig i Erkjendtlighedsbevidnelser for ældre Venskabsbevisninger, gaar jeg strax over til Deres sidste Brev. Aubert[1] bragte mig det den 11te April tilligemed Pakken, der indeholdt de mange rare Sager. De har vidst at træffe min Smag og mit Savn ved at meddele mig saa mange Notitser af Christianias Chronik, der interesserer mig mere end Ministerskiftet i Frankrig og Opstanden i Lyon. Fougstads Bog[2] synes jeg meget godt om; min Dom er imidlertid ganske vægtløs, om ikke af andre Grunde, saa fordi han har gjort mig til et villigt Vidne. At Rimbrevet til A. Munch[3], dette lille Mesterstykke af Lune og Gratie, var afskrevet af Munchs egen Haand, kunde jeg, skjønt jeg saa de velbekjendte Skrifttegn med egne Øine, ikke overtale mig til at tro, førend jeg i hans eget Brev var bleven overbevist derom, fordi det syntes mig at gaa udenfor Grændserne selv af hans Godmodighed ved egen Medvirkning at bidrage til dets Divulgation. – – – – Derfra (ɔ: Potsdam) gik jeg til
