lærde Skole, men i de to sidste Aar formedelst Sygdom næsten ikke været udenfor Døren. Han er den fjerde, der, optagen i denne Skole, er død, saa man næsten kunde holde det for et ondt Varsel, hvis ikke alle fire var blevne Ofre for saadanne Sygdomme, der aldeles ikke kan udflyde af et stillesiddende Liv. – – – – – – – Hvorvel det er adskilligt, jeg kunde trænge til, har jeg dog besluttet at indskrænke mine Ønsker til det allernødvendigste under Bedstemoders nuværende Omstændigheder, som jeg fra mit Ophold hjemme i Sommer ofte og meget overveier; mod min største og vigtigste Forlegenhed er jeg betrygget og kunde vel faa Understøttelse, der strækker sig videre; men det forekommer mig yderst haardt og næsten uretfærdigt at modtage Fremmedes Hjælp, hvor skaansomt og velvillig den end ydes, og denne Tanke har altid gjort, at jeg kun i virkelig Nød og det kun sparsomt tager min Tilflugt dertil. – – –
Den 15de October [1827].
- Kjære Trine!
Din Forsikring om Bedstemoders egen Erklæring af sin Beredvillighed til at hjælpe mig, som jeg aldrig har kunnet drage i Tvivl, men som Synet af hendes Forfatning ved mit Sommerbesøg gjorde mig til Pligt kun i yderste Nød at tage min Tilflugt til, – har bevæget mig til at fremkomme med en Bøn, der, i sig selv yderst ubetydelig, dog under nærværende Omstændigheder maaske vorder Bedstemoder ligesaa vanskelig at opfylde, som det er mig vigtigt at faa den iværksat. Det hele er en Anmodning til Bedstemoder om 3 til 4 Spd. hvilke især total Mangel paa Støvlesaaler gjør aldeles nødvendige. Om Sommeren vilde en saadan Defekt ikke have noget at sige; men paa denne Aarstid, da alle Veie og Gader er gjennemblødte ved hyppige og heftige Regnskyl, kunde
