Hopp til innhold

Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/117

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Den 30te Mai [1826].

Gode Trine!

Da Examen endnu i denne Maaned skal begynde og jeg altsaa om 4 eller 5 Uger kan vente Ferier, saa maa jeg noget nøiere aftale med Dig om den omtalte Reise til Stokke[1]. Skal jeg sige Dig min Mening, da lover mine Udsigter ikke meget, da min hele Garderobe er i en slet Tilstand. Snart har jeg nemlig ingen Støvler at gaa paa, da jeg med hver Dag venter, at de, jeg har paa Benene, skal sige Farvel. At faa forfærdiget en ny Kjole tør jeg slet ikke tænke paa; heller ikke har jeg mere end den lyse Vest i brugelig Stand, da de øvrige er i en ynkelig Forfatning.

Du maa ikke forundre Dig over, at mit Tøi er i saa slet Tilstand, naar Du betænker, at jeg i dette halve Aar kun har været i Besiddelse af 4 Spd., som jeg kunde kalde mine. Du ser derfor, at jeg uden 4 til 5 Spd. ikke kunde komme i saadan Stand, at jeg kunde reise, og da jeg nu ikke ved Udvei til dem, bliver jeg nødt til at opgive min Beslutning, skjønt jeg ikke ugjerne skulde se den opfyldt.

– – – – Jeg belæsser Dig altid i mine Breve med Klynken og Klagen, som Du vist er fornuftig nok til ikke at bryde Dig noget om; idetmindste kan jeg forsikre Dig, at saadanne Ubetydeligheder hos mig ingen Utilfredshed kan opvække; men undertiden beror i Livet vigtigere Gjenstande paa Bagateller, saa ingen ganske kan løsrive sig fra dem. – – – –

Juni [1826].

Gode Søster!

Neppe er der endnu 20 Minutter, til Posten skal gaa; men Nødvendigheden byder mig skrive. Du maa

  1. Stokke i Jarlsberg, hvor hans onkel Klem (gift med hans Moster Agathe) var Præst.