Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/101

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Sie besitzen – und Schneiders griechisch-deutsches, aus zwei Bänden bestehendes Wörterbuch, beide in Hfband eingebunden, und sie so bald wie möglich mit Schiffsgelegenheit zu meinem Oheim in Krageroe zu schicken. Da der Herr Larsen die Güte hat diesen Brief in den seinigen zu legen, muss ich, um ihn nicht gar zu gross zu machen, hier abbrechen mit einem Gruss an Ihre Frau und übrige Familie von Ihrem ergebensten

A. S.

Skien, 22 Marts 1825.

Kjære Bedstemoder!

Atter ser jeg mig sat i den sørgelige Nødvendighed at maatte bebyrde Dig mere, end jeg ønskede. Da Tellef sidst fra Onkel sendte mig Penge, bad han mig ikke at henvende mig til min gode Onkel derom igjen, førend Farten havde aabnet sig. Jeg har derfor paa alle Maader indskrænket mig saa meget som muligt; men da jeg dog er kommen i Forlegenhed her, beder jeg Dig, hvis det er Dig muligt, at sende mig 2 eller 3 Spd. Gud ved, at intet falder mig saa tungt som saa ofte at maatte benytte mig af baade din og Onkels Godhed, og derfor gjør jeg det ikke uden, naar jeg nødvendig trænger til dem. Jeg finder mig nu bedre tilfreds her end i Begyndelsen, da jeg nyder baade mine Læreres og mine Medskolarers Agtelse og Venskab, ja endog undertiden hines Udmærkelse. Nylig fik jeg Brev fra Tellef, hvori han skriver mig, at »Hensigten« strax skulde seile, og at Christian skulde være med den; han er vel nu allerede borte fra Hjemmet, stakkels Gut, og indser maaske, hvad det er at komme ud i den vide Verden. – – –

Lev imidlertid vel! Jeg kommer nok til i de lange Paaskedage at skrive hjem for i Tankerne at kunne drømme mig der, hvor min sjæl saa heftig attraar at være. – –