saa uvorrene mennesker givet den ydre luft fri adgang til legemet selv. Forresten benytter de paa kjøreture om vinteren, naar snoen henover de nøgne knæled bliver dem noget vel skarp, at binde en rævehale, af hvilke hver mand medhringer et par i dette øiemed, rundt hvert knæled, hvorved aabningerne tildækkes. En lignende indretning benyttes, om end betydelig sjeldnere, i form af en kort, af rævehaler sammensyet boa til at tildække aabningen rundt maven under lignende omstændigheder.
Blandt de eskimoiske kvinder anvendes ikke skjørter fra hofterne og nedover, men istedet derfor benklæder som hos mændene. Disse er meget kortere end det andet kjøns, eller omtrent af samme længde som et par pufbenklæder fra riddertiden. Fuldt saa elegante er de dog ikke, da de er gjort af ræve- eller hundeskind uden nogensomhelst andre udsmykninger end de, der kan opnaaes ved at putte lidt hvidt skind ved siden af mørkt eller omvendt. Indenfor de ydre benklæder af ræve- eller hundeskind bæres et par lettere af sælskind, der selv under deres ophold indendørs aldrig aftages.
Af ydre pelse for overkroppen har de indfødte to slags, der begge er af samme form som den allerede omtalte fugleskindsskjorte. Til vaar-, sommer- og høstbrug har de en sælskindstrøie, forsynet med hætte. Om vinteren benyttes derimod en betydelig varmere pels af ræveskind. Forresten ser man hos mændene ogsaa af og til renskind benyttet i deres vinterpelse. Kvinder med spædbørn har paa ryggen af sin sommer- eller vinterpels en poseagtig udvidelse hvori barnet noksaa fornøiet residerer, naar moderen
