Hopp til innhold

Side:Astrup - Blandt Nordpolens Naboer.djvu/76

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

han det meste af sit liggendefæ, hænger det hele op i en rem over panden og vandrer saa muntert afsted uden at tænke paa jernbane eller bybud. Man kan følge ham med øinene, som han bevæger sig opover fjeldskraaningen, lig et vandrende skjærmbret, medens ravnene kredser nysgjerrigt omkring i luften over hans usædvanlige skikkelse.

Med hensyn til eskimoernes hudfarve er det ikke saa let at fælde nogen afgjørende dom derom paa grund af det rigelige smudsbetræk, hvori de er indbalsamerede. Undlod man at tage dette med i betragtningen, vilde man komme til det resultat, at nyfødte børn er af en ensartet lys, gulbrun eller graabrun hudfarve, en voksen mand derimod noget mørkere med sorte flekker og endelig en olding sort med lyse flekker. I virkeligheden er den voksnes hudfarve sammensat af de samme kulører som de, der ovenfor er angivne for nyfødte børn, om end muligens af en gjennemgaaende noget mørkere tone.

Man kan vanskelig bebreide eskimoerne ved Smiths sund deres skiddenfærdighed; thi den er en næsten uundgaaelig følge af de haarde og primitive vilkaar, under hvilke de er henviste til at leve. Alt det vand, de trænger til drikke eller til sin simple madlavning, maa nemlig gjennem 9 til 10 maaneder af aaret møisommelig skaffes tilveie ved smeltning af sne eller is i stenkar over sparsomme spækflammer, hvilket baade er besværligt og paa det nærmeste kræver alt det spæk, de har til sin raadighed i disse øiemed.

Som rimeligt kan være, er derfor et bad eller en ordentlig vask for dem en ukjendt luksus, som