innuitterne paa Grønlandssiden, blandt hvilke de endnu lever. Paalideligheden af deres udsagn bekræftede sig i sommer, da jeg under et besøg med «Falcon» langs den samme kyststrækning paa et enkelt sted paatraf et uhyggelig stort antal grave, uagtet der i nærheden hverken fandtes de sædvanlige stenhytter eller nogetsomhelst andet spor, der kunde tyde paa, at de indfødte her havde opholdt sig gjennem et længere tidsrum.
Det var under de tidligere nævnte, gjennem aarhundreder foretagne vandringer og reiser, at en liden skare af den nuværende grønlandske befolknings forfædre efterhaanden bosatte sig langs østsiden af Smiths sund som menneskehedens yderste forpost mod nord. Og det var blandt de fuldstændig isolerede efterkommere af denne haardføre skare, at de to Peary-expeditioner opholdt sig og færdedes gjennem vintrenes maanedlange mørke og de arktiske sommeres pragt.
At det ikke blot er midlertidig, at innuitterne ved Smiths sund har udvalgt dette ensomme hjørne af verden til sit fædreland, derpaa tyder den rørende kjærlighed, hvormed de endnu den dag idag klynger sig til de kolde, nøgne klipper. Dog er det kun gjennem vore, den tempererede zones øine, at disse kyster faar et saadant nøgent og livløst udseende. Thi seet fra eskimoens standpunkt yder de ikke alene de nødvendige midler til livets ophold, men ogsaa alt, hvad der med rimelighed kan forlanges til befordring af ethvert menneskes materielle og aandelige velvære. Og kan vi end ikke ganske dele denne hans opfatning, saa skal vi dog, ved at aflægge et
