vilde de ikke juble, og deres sind fyldes af fryd og begeistring, om de pludselig kunde faa skue et af de mægtige susende egetræer eller en af de mørkegrønne furuer og graner, hvorfra de beskedne stykker i deres slæder oprindelig er komne!
Musikalsk sans findes der meget af blandt eskimoerne. Men den staar endnu paa et saa lavt trin, at de f. ex. ikke kan opfatte korrekt endog vore mest enkle og ligefremme melodier. Undtagelser er der dog. Saaledes lykkedes det den før nævnte Ituschaksui at lære at synge flere af vore mere populære melodier fuldstændig korrekt, blandt andet Ta-ra-ra-bom-dieh, som de øvrige næsten uden undtagelse sang skjærende falskt.
Men saa kunde de sine egne sange saa meget bedre udenad, og aldrig hørte man f. ex. under deres korsange, at en enkelt tone skar sig ud fra de øvrige.
Jeg hidsætter nedenfor en af deres melodier, der, naar den synges af flere personer, stedse foredrages uden ord, medens solosangere i regelen tilsætter en tekst paa staaende fod.
