muskler af staal og i besiddelse af usædvanlige legemskræfter. Hans øine er smaa, men livlige, og han ser med dem gjenstande der er langt udenfor almindelige folks synskreds. Hans lange, sorte haar er af naturen svagt kruset og danner en vakker ramme om det djærve ansigt.
Ellers minder han mig i mange henseender om høvdingerne, som man kan læse om i de populære indianerfortællinger. Ingen i den hele stamme kunde være stoltere end Kolotengva, ingen mere fri og uatfhængig, ingen trofastere i venskab, koldblodigere i farens stund, eller kløgtigere under jagten.
Tungvingva hed hans kone, et rødkindet, smilende barn med mørke øine og kridhvide tænder.
Disse to havde ofte et tidsfordriv sammen, som neppe nogen anden i stammen forstod at sætte pris paa, eller idetmindste ikke vovede sig ikast med.
