Side:Astrup - Blandt Nordpolens Naboer.djvu/250

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

fornyes, samt at flammen ikke oser. Desuden udføres de vigtigste under husholdningen hørende hverv af hende, saasom kogningen og snesmeltningen.

At det huslige stel ikke just er af det appetitligste, kan i betragtning af eskimoernes før omtalte mangel paa renlighedssans ikke forundre os. Saaledes er baade stengryden, de flade kar og drikkekoppe samt brixen, hvorpaa madvarerne ligger, bedækkede af et tykt lag af smuds, spæk og gammelt blod, der ved sin temmelig modbydelige stank i førstningen kan betage en hvid mand appetiten.

Men, efter en lang dags vandring over uveisomme snemarker og i arktiske temperaturer, naar musklernes energi er slappet, og cellerne i ens legeme blot synes at forene sig i et eneste skrig efter vand og næring, da gad jeg se den civilisationens søn, der om hans egen sirlige nistepose var bleven tom, ikke med glæde og tak vilde spise af de elskværdige eskimoeres simple retter og drikke af deres spæksmurte kar.

De retter, som den eskimoiske husmoder til forskjellige aarstider formaar at byde sin familie eller sine gjæster, er ikke mange og heller ikke meget komplicerede. Kjødet af hvalros, sæl, narhval, bjørn, rensdyr, hare, alker eller en sjelden gang laksørret, samt forskjellige sorter blod danner saaledes grundlaget for hele hendes madlavning. Krydder, salt eller nogen anden tilsætning kjender hun ikke. Spæk fortæres der ogsaa en del af, men det meste af dette gaar dog til belysningsstof.

Kjødet koger de som regel, men spiser det ogsaa jevnligt raat, isæri frossen tilstand. Som en deli-