diske snesko ogsaa nævnes vore soveposer, som var gjorte af rensdyrskind. De var forøvrigt af ringe betydning for os, da vi snart fandt, at vore dragter alene var tilstrækkelig varme til at sove i, og poserne blev derfor snart efterladte underveis. Noget telt bragte vi ikke med paa grund af den dermed forbundne vægt; naar vi skulde sove, lagde vi os altsaa kun ned paa sneen i læ af en slæde, medens vi i storm krøb under et olieklæde. Vor kogning udførte vi paa en spirituslampe. Pemmican, d. e. tørret og malet kjød, blandet med talg, var under hele reisen vor hovednæringsartikel. Desuden havde vi beskøiter, lidt harskt smør samt Knor’s ertemel.
Den 30te april paabegyndte vi transporten af vor proviant, slæder og udrustning fra bunden af Mac Cormickbugten op til randen af indlandsisen. Det var et overordentlig anstrængende arbeide, idet veien laa snart gjennem dybe snefaner og snart over bratte stenure, og hver ladning blev derfor ikke stor. Den 13de mai var vi endelig færdige med dette arbeide, og foran os laa indlandsisen jevn og svagt skraanende indover i solskinnet.»
Da jeg i et par senere kapitler agter at give en fuldstændig og detaljeret beskrivelse af vor reise over det indre lands isdække, udelader jeg den nu følgende del af min nævnte rapport, der handler om vore oplevelser under denne færd, og hidsætter foreløbig kun nogle af de vigtigste punkter for ikke helt at afbryde min beretning.
«Den 14de mai var alt istand til vor afreise, og det lille parti, bestaaende af Mr. Peary, Gibson, Dr. Cook og mig satte derefter med lyse forhaabninger
