isen. Vi fandt en ikke ringe lighed mellem disse kystfjelde og fjeldskrænterne paa den østre side af Mac Cormick-bugten, nær Redeliffe House. Kun en enkelt ensom snekuppel kronede det midterste parti af disse fjelde. De øvrige derimod var snefri. Fra disse og nordostover, saalangt øiet kunde række, strakte sig regelmæssige, mod søen ganske steile kystplateauer, antageligvis af et par tusend fods høide og fuldstændig snefri saavel paa toppene som ud mod havet.
Med hensyn til aarsagen, hvorfor de grønlandske landstrækninger længst nordpaa ikke, i lighed med landet søndenfor den 82de breddegrad er skjult under evige sne- og ismasser, saa er det endnu for tidligt herom at danne sig nogen bestemt mening. Men høist sandsynligt er det, at der her foreligger en kombination af aarsager, saasom stærk aftagen af nedbøiren nordover i disse dele af polaregnene, landstrækningernes forholdsvis ringe høide over havet o. s. v.
Da vi foreløbig havde stirret os mætte paa det vidunderlige og storslagne natursceneri, der laa udbredt for vore blikke, fik vi theodoliten og de øvrige instrumenter frem. Nu tog vi en række astronomiske observationer for stedsbestemmelse (korresponderende høider fra 3 timer før lokal middag til 3 timer efter) samt talrige peilinger til de omliggende fjelde og landmærker, hvorefter fotografiapparatet kom frem for flittig at benyttes sammen med skitse- og dagbøger.
Omsider var vi færdige med den alvorligere del af arbeidet, og efterat have plukket nogle blomster og samlet nogle faa mineraler, satte vi os hyggelig ned i solstegen ude paa fjeldets afsats og fortærede den medbragte niste. Herunder fik Peary frem en liden
