Hopp til innhold

Side:Astrup - Blandt Nordpolens Naboer.djvu/21

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

os nedover paa skibet, naar det engang kom og hentede os, saa svarede de alvorlig, at deres eget land af klipper og is vilde de aldrig i evighed forlade. Ofte sang og dansede de ogsaa for os, det vil sige en mand eller kvinde gik frem paa gulvet efter tur og gjorde de mest afskyelige grimaser og fagter, idet den agerende herunder foredrog mere eller mindre improviserede viser af et meget mystisk og uforstaaeligt indhold, akkompagneret af de taktfaste slag paa en tromme af tarmskind. Rundt om i ring stod da de øvrige eskimoer og morede sig i skjøn forening med expeditionens medlemmer, medens negeren sad i baggrunden paa kanten af sin køie og spillede salmemelodier paa en falsk harmonika som en slags protest mod alt dette hedenskab.

Næsten daglig modtog vi i vintermaanederne nye eskimobesøg, og især kom de gjerne i flokke, hver gang vi havde fuldmaane. Nogle af dem byggede ved saadanne anledninger straks efter ankomsten sine karakteristiske kuppelformede snehytter, hvor de indlogerede sig, medens de, der kun agtede at forblive hos os i kortere tid, i almindelighed blev tilladte at sove paa gulvet i vort hus, hvor de ofte laa stuvede i tætte rader. At dette, især i begyndelsen ikke var af den behageligste virkning paa vore forfinede næser, kan man let tænke sig; men saa stor er vanens magt, at den atmosphære, som det i førstningen næsten var os en umulighed at indaande, efterhaanden forekom os ganske dagligdags, ja eksellent. Ved denne intime omgang med de indfødte lærte vi dem snart selv at kjende og fik lidt efter lidt en ganske god øvelse i deres vanskelige sprog.