vende vestenfra, svævede tæt forbi vor leir, for derefter temmelig snart at forsvinde i øst. Vi kunde ikke undlade at betragte dette som et tegn paa, at Grønland ved den bredde, hvorpaa vi dengang befandt os, neppe kunde have nogen betydeligere vidde fra vestkyst til østkyst.
Lørdag morgen den 18de juni.
Vi kom ingen vei idag. S,W. storm med snefyg og for første gang en luft saa mild, at sneen kladdede under meier og ski. Vore hunde negtede tilslut at arbeide, efterat vi i henimod en time forgjæves havde forsøgt at faa slæderne igang. Vi har senere fordrevet tiden, saa godt vi har kunnet, med at sove, smaasnakke og spise, under vor presenning, men hver eneste traad, vi har paa kroppen, er vaad, saa det har ikke været saa overvættes koseligt, som en kunde tro.
Ogsaa den følgende nat mislykkedes vort forsøg paa at fortsætte reisen, hvorfor vi taalmodig maatte afvente koldere veir og bedre føre. I mellemtiden benyttede vi tiden til at losse og omlade vore slæder hvorunder enhver, selv den mindste artikel, der ikke absolut maatte ansees som uundværlig, lodes tilbage. Blandt disse var foruden en af vore to soveposer ogsaa vor medisinbox, der neppe veiede mere end et par pund. Men paa denne maade opnaaede vi dog idethele at blive kvit omkring 75 pund.
Mandag morgen den 20de juni.
Vi havde inat klart veir med 8 til 10 graders kulde, men maatte ikke destomindre tage vore slæder frem i to vendinger, og det uagtet vi ingenlunde
