Side:Astrup - Blandt Nordpolens Naboer.djvu/192

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Torsdag morgen den 2den juni.

Forlod «Camp Petermann» inat, men maatte for at undgaa de omtalte revner, af hvilke flere var af en enorm bredde, forandre vor kurs fra nordøst til ret øst, hvilken retning vi holdt under hele vor sidste marsch, ialt 16 km.


Fredag morgen den 3die juni.

Begyndte marschen kl. 6 igaaraftes og holdt os paa farten uafbrudt i 10½ time med undtagelse af en kort hvil ved midnatstider. Ialt tilbagelagde vi ifølge vort odometer næsten nøiagtig 34 km. Veiret er fremdeles glimrende. Vi slagtede en anden hund idag og delte den ud mellem de øvrige. I nogle faa minutter var den fortæret. Vi har nu 12 tilbage.

Natten til den 4de havde vi tungt føre med dyb, løs sne, saa vi opnaaede kun at tilbagelægge noget over 16 km. Under den følgende marsch bedrede det sig dog noget, saa vi tiltrods for en stigning af 700 fod fra marschens begyndelse indtil vi standsede, alligevel kunde regne yderligere 24 km. til vor favør. Vi var da ifølge vore aneroidbarometre i en høide af 5500 fod over havet. Under den første halvdel af den næste marsch steg vi nu yderligere, saa vi ved midnatstider havde naaet en høide af 6000 fod, hvorefter vi atter jevnt og langsomt begyndte at gaa nedover. Vi tilbagelagde under denne marsch 28 km. Den følgende reise blev meget kort, nemlig kun noget over 16 km., idet vi blev opholdt i længere tid ved den foregaaende dags leirplads for at tage observationer.

Den næste nat bar det fremdeles nedover, og da vi desuden underveis fik en stærk sydlig vind i ryg-