snefane, indtil meien tørnede braat mod en ujevnhed. Vi havde selvfølgelig intet andet at gjøre end hurtigst muligt at forsøge at udbedre skaden. Vore reserveliner maatte frem og votterne af, og i tre timer var vi derefter beskjæftigede med at surre vore to større slæder sammen til en, der paa denne maade kom til at have tre meier, idet den løsslaaede meie, og de andre vragstumper simpelthen havde maattet fjernes.
Under hele operationen blæste der en bidende kold vind, der uophørlig tvang os til at putte vore forfrosne hænder ind paa maven. Omsider var vi dog færdige til at fortsætte og fornøiede var vi, for ved midnatstider er ikke indlandsisen netop det sted, hvor det er nogen behagelighed at sidde i timevis og pusle med finere haandarbeide.
I tre nætter havde vi nu temmelig ringe fremgang nemlig respektive 24, 8 og 6 kilometer, idet sneen var dyb og løs og føret tungt
Den 28de mai skjød vi den første hund. Ettersom proviantbeholdningen lidt efter lidt mindskedes, og slæderne derved gjordes lettere, kunde vi nemlig af og til tillade os at indskrænke vort hundehold. Derved opnaaede vi ikke alene en besparelse i provianttbrbruget, men ved at benytte de slagtede hunde som foder for de øvrige erholdt vi samtidig et tillæg af friskt kjød, der for os var af ikke ringe betydning. Vi fik efterhaanden en stor øvelse i at flaa og partere hunde; dog forblev det altid vor ubehageligste beskjæftigelse paa indlandsisen. og det var med saart hjerte, at vi lidt efter lidt skiltes fra disse dyr, der efterhaanden var blevne os saa kjære. I begyndelsen var der meget faa af dem, der havde nogen appetit paa
