Hopp til innhold

Side:Astrup - Blandt Nordpolens Naboer.djvu/178

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

det meste i fast form, flere tuber med vaselin, sysager, knive etc.

For distancemaaling under marschen benyttede vi et saakaldt odometer-hjul, et let konstrueret træhjul, 6 fod i omkreds, der var fæstet bagefter en af slæderne. Dettes axe var forsynet med et instrument, hvorpaa antallet af hjulets omdreininger kunde aflæses, og den tilbagelagte distance saaledes med lethed udregnes. Vi fandt dette apparat yderst hensigtsmæssigt og nyttigt, og da det ikke tidligere er benyttet paa arktiske expeditioner, kan jeg med tryghed anbefale det paa fremtidige slædereiser.

Vor kogning udførte vi med en liden spirituslampe, paa hvilken vi i løbet af en times tid kunde lave ryghed ertesuppe eller the for fire mand.

Pemmican, d. e. tørret og malet kjød blandet med smeltet talg, var under hele turen vor hovednæringsartikel. Ved siden heraf havde vi beskøiter, lidt smør, hvorfra saltet var fjernet, Knorrs ertemel, kondenseret melk samt for vore lunchmaaltider kjødpulverchokolade. Vi fandt en diæt, sammensat af disse artikler, fuldstændig tilfredsstillende og kom til at holde saa meget af den, at vi endogsaa efter vor tilbagekomst til vinterkvarteret med glæde kunde tage os et maaltid deraf.

I et par dage forblev vi ved den før omtalte snehytte, den første af vore leirpladse paa indlandsisen, dels beskjæftigede med fordelingen af proviant og udrustning paa de forskjellige slæder, dels ogsaa opholdte paa grund af den stærke storm, der efterhaanden var begyndt at feie nedover skraaningerne ved vor leir.