sted befandt sig i en høide af omkring 600 meter over havet og i en afstand fra kysten af henved 4 km.
Den 30te april begyndte Dr. Cook, Gibson og jeg i forening med 5 velvillige eskimoer dette arbeide, der var overordentlig anstrengende og slidsomt idet veien laa snart gjennem dybe snefaner, snart opover bratte stenurer, og hver ladning blev derfor ikke stor. Tre dage senere havde vi dog formaaet at fuldføre den værste del deraf, og vore nu noget utaalmodige eskimovenner kunde vi derfor hjemsende. Vi havde da nemlig flyttet det hele depot op gennem en brat, af store skarpe stene og snedriver opfyldt fjeldkløft, ved hvis øverste ende det nu befandt sig, eller i en høide af noget over 300 meter over havet. Vi havde i denne tid tilbragt nætterne under aaben himmel, og saa vel var vi beskyttede i vore pelse, at de 18 til 20 grader kulde (C.) ikke i ringeste grad formaaede at genere os under søvnen.
Den 3die mai kom Peary ledsaget af Matt samt resten af hundene fra vinterkvarteret, og samme dag fandt vi til vor behagelige overraskelse, at det lange, ujevnt skraanende fjeldplateau, der endnu laa mellem os og indlandsisen, netop var dækket af tilstrækkelig sammenhængende snefaner, til at vi der kunde benytte vore slæder.
Efter to dages yderligere slid, hvorunder vore tyve kraftige hunde allerede var os til overordentlig stor hjælp, havde vi omsider opnaaet at faa det hele trukket op til indlandsisens rand, om end dog ingenlunde dermed, som vi saa smaat havde haabet, alle gjenvordigheder skulde være tilende. Deroppe, nær ved en liden fremstikkende fjeldkam, byggede vi os
