et glimt af sin flade over horisonten i syd, begynder de indfødte familier lidt efter lidt at forlade sine spredte vinterhuse langs kysten ved Inglefieldgolf og søndenfor denne for at tage midlertidig bolig i snehytter længere nordpaa i nærheden af Kap Alexander (se kartet side 40). Her vokser disse snehytter i løbet af kort tid op som paddehatte, sædvanligvis samlede i et par større klynger, gjerne i en halv snes kilometers afstand fra hinanden.
Hvorfor de indfødte under hvalrosfangsten vælger at bosætte sig saa langt nordostover, er fordi de derved stadig kan befinde sig i nærheden af kystisens yderste grænse, hvad der er særdeles bekvemt, idet denne fangst netop foregaar paa den nye is, der jevnlig danner sig paa disse steder.
Vi vil nu følge en flok jægere paa deres færd, naar de en tidlig morgenstund drager afgaarde for at drive hvalrosjagt langt ude paa nyisen i Smiths sund.
Udpaa morgenkvisten kaster en og anden familiefader resolut den bløde varme rensdyrfæld tilside fra sit leie, hopper i Adams dragt fra brixen ned paa det kolde snegulv og sender speidende blikke ud igjennem det lille kegleformede kigehul i hyttens snevæg. Først er det nogle meteorologiske iagttagelser han maa gjøre for at komme paa det rene med, om dagen egner sig til jagt eller ikke. Finder han veiret nogenlunde lovende og klart, som han staar der og grøsser og smaamumler, gjælder det i en hast at kige lidt paa stjernerne for at faa greie paa, hvad tid paa natten det kan være. Der ser han Pleiaderne, Karlsvognen, Orions bælte, Polarstjernen og mange
