mentlig nedskrevet Befalingen til at lade Dommen fuldbyrde uden naadigst Formildelse efter Hr. Struenses Diktat. Gik der ikke nogen Anelse gjennem Grev Struenses Sjæl om at han selv inden et Aars Forløb skulde dø paa en næsten ligesaa skrækkelig Maade, som de to Piger?
Lad os endnu kaste et sidste Blik ind i Fængslet til de Domfældte, medens Skafottet reises paa deres fordums Legeplads, paa den venlige lille Høislette, paa hvilken Pigerne maa have plukket saamangen Blomst i deres Barndom, men som nu er brændemærket med Navnet „Retterstedet“. Ja, det var paa dette yndige lille Plateau, hvorom forhen er talt, at Skarpretteren skulde paa Anne og Alet udøve sit foragtede Haandværk.
Vi ville i Tanken besøge Pigerne i deres Fængsel.
Udtærede af Sjælekval, Dødsangest og visselig ogsaa paa Grund af slet Forpleining sidde de lænkede der i sin Hule, ventende paa Døden. Bibelen og Psalmebogen er deres Trøst, og med sine smukke og kraftige Sangstemmer synge begge Søstrene jævnlig Bodspsalmer og andre gudelige Kvad. Stedse hyppigere blive de to Geistliges
