Hopp til innhold

Side:Anne og Alet.djvu/32

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

tilsyneladende Rolighed paa de indtrængende Forestillinger og rørende Ord, hvormed Enken i denne Samtale, der førtes i Enrum, søgte at bringe hende til Eftertanke. Den brødefulde Pige erklærede sig uskyldig, mente ialfald, at Ingen kunde overbevise hende om nogen Forbrydelse, talte om sin tilbagestaaende Løn, som vilde gaa tabt, hvis hun flygtede, og sagde, at hun i ethvert Fald først vilde tale med sine Forældre. Sigrid bad hende da om at vogte sig vel for Lensmanden, der sikkert vilde gribe hende, hvis hun kom forbi hans Hus, og raadede hende til at gaa, saavidt muligt, ad saadanne Omveie, at Ingen saa hende.

Denne Samtale fandt Sted om Formiddagen den 8de August, og sildig om Aftenen samme Dag kom Anne til sine Foreldres Bolig paa Helle, hvor hun forblev Natten over. Veien fra Arendal til Helle havde hun vandret paa sin Fod uden at blive tagen af Lensmanden. Forældrene vare alt gaaede tilsengs ved Datterens Ankomst, men efter at have vexlet nogle Ord med Moderen begav Anne sig, ledsaget af sin Søster Inger, hen til det Hus, hvori den sørgelige Medhjælperske Berthe boede. Udenfor dette Hus talte da Anne i sin Søsters Nærværelse med Berthe, uagtet Berthes