Dag, da det, der var skjult i Mørket, skal bringes for Lyset. Forfatteren er tilbøielig til at tro, at en Forbrydelse her er begaaet, at Anne har været den egentlige Morderske, og at Alet har været hendes Medviderske og Medskyldige. Anne havde jo allerede et helt Aar iforveien betraadt Lastens Bane, og, som det franske Ordsprog lyder,
I Aaret 1765 eller maaske alt om Høsten 1764 havde imidlertid Alet forladt sine Pleieforældre og taget Tjeneste paa et andet Sted i Bygden. Hun fandt nemlig, at hun ikke fik tilstrækkelig Løn i Alfs Hus eller blev saaledes paaskjønnet der, som hun fortjente. I nogle Aar tjente hun da hos forskjellige Familier i Omegnen, og var i 1767 kommen i Tjeneste hos en gammel Enke Gunild Karlsdatter, der boede paa „Vædingpladsen“, omtrent ⅛ Mil fra Helle. Denne Kone behandlede Alet med Godhed og Velvilje. Hvor Anne paa den Tid opholdt sig, kan ikke afgjøres med Vished, men hun synes dog, ialfald i den sidste Del af Aaret, at have boet i sine Forældres Hus.
Alet, som af sin Søster og Kusine havde modtaget Undervisning i Giftblanderiet, som maaske
