ſnart færdig; Thi de ſkulde nok foreſtille de Ti Budord, og Ageren blev formodentlig Offertieneſten. — Men er ſligt ikke det ſkiære Spilfegterie? Efter Recenſentens fulde Hiertens Meening er ſaadan Forklaremaade aldeles utilbørlig for vor Tids Folkelærere.
Saa vidt Recenſenten. Det ſom han har at udſætte paa denne Tale løber ud paa diſſe, to Poſter.
| 1mo | Hr. Brun har mod alle ſunde Fortolknings-Regler forklaret et Skrivt Sted. |
| 2do | Hr. Bruns Tale er meere skikket for en Synagog, end en Chriſten Menighet. |
Har Rec. Ret, ſaa vil ingen undres over, at han er utilfreds med Talen, al Verden vil være det, jeg vil være det, uagtet al den dybe og velgrundede Høiagtelſe jeg har for Hr. Brun, ſom Digter, Taler, Menneſke og min ſynderlige Velgiører. Men, Audiatur & altera Pars. Det er udlagt her. Lad os læse Hr. Bruns Tale ſelv, og da ſee om R***s Beſkyldninger ere beviislige.
Imod alle ſunde Fortolknings-Regler har Hr. Brun forklaret et Skrivt Sted. Det er R***s førſte Beſkyldning. Har Hr. Brun ſaa giort? Er hans Udlæggelſe ikke plauſibel? Lad os ſee. — Det Hr. Brun vilde udlægge var en Parabel; Men en Parabel er nok en Tings uegntlige Fremſættelſe. Siden en Fremſættelſe bør den være troe, treffende, virkelig beſkrive den Ting den befatter ſig med; ſiden en uegentlig Fremſættelſe bør intet i den ſiges i egentlig Forſtand. Parabelen kan indeholde Lærdomme etter Begivenheder, det ſidſte Slags bliver enten hiſtoriſke eller profetiſke, alt ſom den Begivenhed den handler om enten er ſkeed, naar Parabelen fremſættes, eller førſt ſiden vil ſkee. Enhver af diſſe Parabler kræver ſin særdeles Forklaremaade, men den hiſtoriſke og profetiſke forklares beſt af Begivenheder og Erfarings Sandheder. Det er en Parabel ſom Nathan fortæller David 2. Sam. 12. Davids Handel med Uria er der ſaa kunſtigen omklæd at David ſelv ikke mærker
