44
De ynde Maaneskin, og man kan da om Vinteren see
dem at more sig ved at age paa Kjelke eller at springe
omkap over Gjerdene. Somme Tider blande de sig med
Børnene, naar de age paa Lovbroen. Nissen ager da
paa en Flis og for ham gaaer det lige godt op som ned
af Lovbroen. Uagtet de selv ere muntre, lide de dog ikke
altid, især paa en Helligaften eller Thorsdagsqveld, Larm
og Støi i Nærheden af sig. I Almindelighed er Nissen
vel lidt, og heder derfor paa mange Steder Nisse god
Dreng.
[Mundligt og meddeelt].
Anm. Blandt alle de Væsener, der leve i den norske Almues Indbildning, er Nissen den, om hvis Tilværelse man er mest overtydet. Han hører udentvivl til Vette- eller Dvergeslægten, skjønt han adskiller sig fra Dvergene, deels ved sin Livlighed og proportionerede Udvortes, deels ved sit Ophold i Huse og Lader, for hvilke han har saadan Forkjerlighed, at han ikke taaler at de flyttes; thi da forlader han dem og tager Lykken med sig. Denne Forkjerlighed for gamle Hustomter har sandsynligviis forskaffet ham Navnene Toftvette, Tomtevette og Garddo, som han paa flere Steder bærer. Naar man i Sæterne i Valders vælter Gryder eller kogende Vand ud, pleier Mange at sige: „Agte dig Tomtebonde, at jeg ikke brænder dig.“ Beslægtet med Nissen er Hitterdals Haugebonde, der gjør Ugavn naar han bliver vred, og ei frygter for at skamslaae eller mørbanke dem, som gjøre ham Fortred; og den saakaldte „Gaardsvaard.“ der har sit Tilhold i og viser sig under sorskjellig Skikkelse i den gamle ærværdige Stue paa Qvale i Sogn (Urda 1, 146). Til Nisseætten maa vel ogsaa regnes den „Toret eller Thorlille,“ som Erkebisp Mauger i Rouen beskyldtes for at have i Et Huus. Han adlød Erkebispen, men var usynlig for Andre (Depping C. 12). I de gamle Søgur forekommer, saa vidt jeg veed, ei Nissen, med mindre man vil gjenkjende ham i de Vetter, som St. Olaf fordrev (Formanna Sögur 5, C. 171) og den spámadr, som boede i en stor Steen ved Islænderen Kodrans Gaard, passede hans Buskab o. s. v., men som Biskop Frederik med Vievand fordrev (1, C. 131). Om den norske Nisse see Schulzes physikalske Grublerier 269
