tjenstagtige, godmodige, taalmodige og bære „eine Rebelkappe,“ der gjør dem usynlige. De ombytte gjerne Børn, men bliver Byttingen „der Wechselbalg,“ ilde behandlet, bringer Moderen gjerne det stjaalne Barn tilbage. I Pommern fandtes der tilforn en Mængde Erdgeister eller Dverge, der gjerne ombyttede deres egne Børn, de deslige Wechselbälge, for smukke Menneskebørn. De forelskede sig ogsaa i vakkre Piger og friede til dem. Om Dagen krøbe de om som Padder[1] og andet Utøi, men om Natten rene de sig i deres egen Skikkelse og dandsede da glade om i Maaneskin. Almuen kalder dem Uellerkens, hvilke dog som vore Nisser ofte færdes i Kjeldere o. s. v. Paa andre Steder kaldes de die Unterirdischen, hvilke ligesom deres nordiske Frænder boe under Stalde, bede Folk til Fadder hos sig o. s. v. (Die Volkssagen von Pommern und Rügen von Temme S. 254–56 og 00). De sorte Dverge paa Rügen ligne meget de norske Dverge. De ere heslige at see til, men dygtige Smede, især i Staal, ere uselskabelige, forlade sjelden deres Bjerge og Høie og ynde ei Musik. De hvide derimod, der om Sommeren fryde sig i Træer og dandse paa Græsset, ligne de danske Ellefolk, de svenske Elfer og de norske Alfer; men med de brune Dverge paa Rügen, der ere 18 Tommer høie, gaae med Glassko, have ulidelige Hænder og Fødder, ere dygtige Guld- og Sølvsmede, men skalkagtige, have vi Intet at sammenligne, uden det skulde være vore Nisser. Das stille Volk zu Plesse, der ere tause, goddædige, og gjerne tjene de Mennesker, som de lide, svare til vore Go-
- ↑ At de underjordiske om Dagen krybe om i Paddeskikkelse er paa flere Steder ogsaa Folketro hos os.
