Side:Andreas Faye - Norske Folke-Sagn (1844).djvu/260

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

224


Huus og Hjem mod disse Ransmænd, samlede Bønderne sig og angrebe Fienden med stor Mandhaftighed. En hidsig Træfning blev nu leveret, og efter megen Blodsudgydelse maatte Fienden flygte. Bønderne mistede ogsaa mange Folk, og blandt dem Presten Grymkjeld, der tilligemed 3 Munke efter store Manddomsprøver maatte bide i Græsset. Meddeelt og Kraft 4, 255.



Tirrelil Tove og Tyvenborg.

Mellem Sognedalen og Aadalen paa Ringerike ligger et høit Fjeld, som har Navnet Tyvenborg, fordi Tyve og Røvere, for nogle 100 Aar siden, havde deres Tilhold der, da kun en eneste brat Sti gaaer op til det og det derfor ikke er let tilgjængeligt. Denne Borg gjorde de endnu sikkrere ved en Muur, og Vand fandtes ogsaa deroppe, saa de nok kunde holde sig, om de bleve angrebne. Til Underhold stjal de Fæ, der græssede paa de omliggende Aaser. Engang førte de tilligemed en heel Deel Kreaturer ogsaa Gjæterpigen selv bort, og bragte Alt op paa Tyvenborg. Pigen var fra Gaarden Oppen, men fik ikke Lov til at forlade Røverkulen igjen. Hun tænkte og tænkte nu med Angest paa hvorledes hun skulde slippe bort og saa digtede hun denne Vise:

„Tirrelil Tove
Told Mand i Skove,
Vesle Baana dænge de,
Buhund hænge de,
Bjælle Kun binde dem,
Store Stuten stinje dem,
Mei vil dem voldtae
Langt op under Fjeldet i Skove “

Denne prøvede hun paa at støde ud i sin Luur, om Nogen kanskee kunde høre hende, men det var for langt fra Folk og desuden var det ikke saa let at forstaae Meningen af Visen. Da hun ingen Hjelp kunde faae paa