Disse søgte de gjerne at ombytte med de Christnes Børn, førend de bleve døbte, for at deres egne kunde blive deelagtige i Daaben, og saadanne forbyttede Børn kaldes Umskiptingar. De ere gjerne dumme og vantrevne. De underjordiske have en skjøn Buskab, der ogsaa er usynlig. Dog lade de sig stundom see i klart Solskin, som de savne i deres egne Boliger, og hvori de derfor af og til fryde sig. Nytaarsnat vexle de stundom Bopæle, hvorfor man paa Island fordum denne Nat lod Bordene staae dækkede og Dørene aaben for at erhverve sig saavel de Bortreisendes som Ankommndes Yndest. Efter gamle Sagn beherskes de Underjordiske paa Island af 2 Høvedsmænd, der hvert andet Aar afvexle, og ledsagede af nogle Undersaatter seile til Norge for at fremstille sig for den hele Stammes Konge, som der residerer, overbringe deres Hyldingsed og aflægge Regnskab for deres Embedsforvaltning. Befandtes den god og retfærdig, blev den fremdeles overdraget dem; men i modsat Fald bleve de strax afsatte; thi Ret og Billighed æres meget blandt disse Alfer. (Finni Johanni historia ecclesiastica Islandiæ II, Pag. 368, og Fortalen til historia Hrolfii Krakii per T. Torfæum og F. Magnusens Eddalære f 308)[1].
Paa Færøerne kaldes de Underjordiske, ligesom paa nogle Steder i Norge, Huldefolk, der ligne de norske
- ↑ Af Thorstein Bæarmagnis Saga (i Fornmannasögur III, 176) kunne vi see, at Fortids Begreber om de Underjordiske svare til Nutidens. Selv usynlig tilstede ved en underjordisk Høitid, saa Thorstein en stor Bygd og Borg, hvor der ei blev drukket uden af Sølv og Guld og blot Viin. Et Gesandtskab fra en Jarl og „Huldremadr“ i et Fjeld i Indialand var just tilstede. Af Olaf Tryggvasons Saga C. 213 see vi, at de Underjordiske efter de Tiders Tro kunde iføre sig forskjellige Skikkelser, paaføre Folk Klø o. s. v.
