Side:Andreas Faye - Norske Folke-Sagn (1844).djvu/228

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

192

klars-Dokken. I det samme Øieblik styrtede Steen- og Tømmervælterne ned over de ulykkelige Skotter. Nogle knuses, Andre styrte ned i Elven, atter Andre nedskydes eller nedhugges af de forbittrede Døler. Guris sørgmodige Toner lød nu gjennem Kampens Gny, men da hun seer Laugen farvet af Blod, kaster hun Hornet over Hovedet, gaaer bort og græder. Blandt dem, som ynkelig omkom ved Kringlen, nævner et Sagn ogsaa Sinklars Frue og Barn, som Kiel Fjerdingreen paa Opfordring af sin Fæstemø forgjeves søgte at frelse, ja han satte endog selv Livet til under Forsøget.

Paa det Sted, hvor Sinkar faldt, opreiste man en simpel Støtte med den Paaskrift: Her blef Oberste Georg Sinclar, skudt dend 26de Augusti Anno 1612, og ved Qvams gamle Kirkegaard viser man endnu Sinklars Grav.

Anm. Om disse Sagn og deres Overeensstemmelse med Historien og fornemmelig med den norske Statholder Envold Kruses Beretning af 17de Sept. 1612, see „Sagn, samlede i Gudbrandsdalen om Slaget ved Kringlen,“ ved hvis Samling og Udgivelse Dr. Provst Krag har gjort sig fortjent af vor Sagnlitteratur og Historie. Sammenlign ogsaa Slange S. 354.

Kampen ved Kringlen varede 1½ Time. Bøndernes Tal var i Slaget sandsynligst 400–500 Mand, hvoraf 6 faldt og nogle bleve saarede, som det staaer i den gamle Dølevise, hvor denne Begivenhed omstændelig besynges. Om Sinklars Frue ere Sagnene modsigende (see Side 40), da hendes Skjebne synes at forvexles med den Troldkvinde, som Sinklar efter et romsdalsk Sagn medførte, og som intet Varsel kunde give, da hun om Morgenen før Slaget blev adspurgt. Af Forbittrelse over Skotternes Nederlag skal hun paa Sel have udsaaet den bekjendte Vandskarntyde, Selsnepa kaldet, som her findes i Overflod. Hun var formodentlig den Hex, som efter Sagnet Bønderne styrtede i Laugen, og som inden hun blev Bølgernes Rov istemte en vild Sang. Sinklars Frue kom derimod efter et Sagn til Glømen i Øyer, hvor hun blev Vinteren over. Den Bygning, hvori hun boede, vises endnu. Hermed fotjener at sammenlignes hvad Anders Munch 1731 indførte i Vaage Kaldsbog: „Anno 1612 blev Oberst Jørgen Zinchol, da han kom fra Romsdalen med 900 Mand for at