180
men ud paa Søen, førend han støder an mod en Klippe,
hvoraf man tilforn Intet havde vidst, kuldseiler og drukner.
Til Minde herom kaldes Klippen endnu Gudmundsskjer.
Bevæget ved dette Tegn, antog Almuen i Hobetal den nye
Lære.
Anm. Kalms bahuslänska Resa 157. Oedmann i sin Bahus-Beskr. 320 fortæller derimod, at hr. Gudmund fra sin Baad holdt en Tale, som han endte med Ønsket om at gaae tilgrunde ved næste Skjer, hvis hans Lære ei var den rette. Dette indtraf. I en stærk Storm stødte han mod det Skjer, som endnu hedder Gudmundsskjer. Hr. Gudde Axelon Gjädde, som fra 1534–1573 var Prest paa dette Sted, var af thrøndersk Adel; men hans Fader havde ved at ægte en Kjøbmandsdatter forbrudt sit Adelskab. Han var en driftig Mand, der i sin Ungdom havde studeret i Wittenberg og siden som Lieutenant brugt Sværdet, hvorfor han ogsaa stedse som Prest og Provst over Viken bar Pistoler og et stort Slagsværd. Han stod i Brevvexling med Luther, og modtog som Olding Besøg af den lærde engelske Konge, Jacob V, da denne reiste fra Oslo til Kjøbenhavn. Han døde blind og blev efterfulgt af sin Søn Jens († 1624) og Sønnesøn Johan, der 1628 giftede sig med Maria Michelsdatter paa Huseby ved Drammen og døde 1664.
Ved Sundbarmvand i Sillejord findes endnu betydelige Levninger af Guldnes Kobberverk, der hører til Norges ældste Bjergverker, og under dets første Navn Sundsberg allerede omtales 1524, da Biskop Mogens af Hammer o. Fl. fik Privilegium paa Verket. Christian III besluttede derimod at drive det med tydske Bjergfolk for kongelig Regning. Med disse fremmede Gjester vare Bønderne imidlertid høist misfornøiede, da de opførte sig med megen Voldsomhed og fore om paa Sætrene, og toge hvad dem selv lystede. Paa Gaarden Sundsbarm viser man endnu det Sted, hvor ser af disse Tydskere, der ef-
