174
paa Gaarden Hegernes findes en Steenbro og nogle
Steenhobe, eller Rudera paa en øde Plads, hvor tilforn
en mægtig Kjæmpe, Evind Hestekorn (faa kaldet fordi
han var den første, som i Norge gav Heste Korn at æde) Norges
Riges Kantsler, havde sit Slot. Denne Evind skal være
bleven rettet paa Nordnes ved Bergen, fordi han voldtog
Kongen af Norges Gemalinde, som han skulde føre
fra Engelland til Norge.“ (Saml. til den danske Hist.
2, 3, 43). Den i Sagnet nævnte Ridder i Nøstedal har maaskee
været Ridder Eilif i Naustdal, der i gamle Dokumenter
nævnes 1308 og 1319, og som maaskee var en Søn eller Frænde
af Eilifr, en mægtig Ridder og Baron, der boede i Naustdal
og blev myrdet 1277. (Saml. til det Norske Folks Sprog og
Historie 134).
I Opdal ved Dovrefjeld ligger en Sæterdal, som kaldes Drotningdal. Sit Navn, siger Sagnet, har den faaet efter Dronning Margreta, der paa en Reise over Fjeldet, i Taage og haardt Veir, forvildede sig og med sit Følge i denne Dal fandt et Tilflugtsted. Efter et andet Sagn blev hun forfulgt af den svenske Konge og for ei at opdages endog i denne afsides Dal vendte hun Skoene om paa sine Heste. Ved at tage Veien gjennem Drotningdalen undgaaer man den farlige Vaarsti.
Anm. Mundtligt og det kongl. norske Videnskabsselskabs Skrifter i det 19de Aarhundrede 1, F. III. Om Calmarunionens berømte Stifterinde findes, saavidt vides, i Norge ei flere Sagn, naar undtages, at Thingelstad Kirkes gyldne Fløi, efter Almuens Beretning, skal være en Gave af hende. I Bahus derimod findes om hende følgende Sagn: Paa en Søreise fra Norge mistede Dronning Margreta sin største Guldring i Tyvekilen i Bahus, hvor hun laa for Modvind, og da hun ei kunde finde den igjen kaldte hun Stedet Tyvekilen. Ved hendes Ankomst til Guldbringa, som da havde et andet Navn, kom En og bragte hende Guldringen igjen. Glad udbrød Dronningen:, „Denne Gaard skal hede Guldbringa, og du skal have den
