Paa sin Vandring gjennem Landet kom Pesta ogsaa til Gjerrestad. Hun var imidlertid da ei som ellers sedvanlig iført et rødt Skjørt, men havde en blaa Stak paa. Manden paa Sandaker, som roede hende over Gjerrestadvandet til Eskeland, blev ræd, da han mærkede hvem han havde i Baaden, og bønfaldt om at maatte beholde Livet i Færgeløn. Pesta tog da frem en stor Bog, slog op i den og svarede derpaa: „Livet dit kan jeg ikke spare, men en let Død skal du faae.“ Aldrig saasnart var Manden kommen hjem, førend han blev døsig. Han lagde sig derfor paa Pallen og død var han.
(Mundtligt og meddeelt).
Anm. I Ombli foer Pesta om med Lime, hvormed hun sopede og hende fulgte stedse en Mand med en Spade.
(Mundtligt).
Dybt inde i Sogn, høit tilfjelds, ligger en eensom Dal, som kaldes Justedal. Da den sorte Død begyndte at grassere i Norge, droge mange af de rigeste og fornemste Folk i Sogn op til denne øde Dal, hvor de nedsatte sig og
