Hopp til innhold

Side:Andreas Faye - Norske Folke-Sagn (1844).djvu/130

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

94


Dørstolpen, og Bispen undslap. Størk forlod Thinget og frygtede med Grund for at Bispen vilde tage Hevn. Kort efter kom ogsaa Bispen med sine Mænd ind i Ousefjorden; men Størk, som havde Udkig paa den høie Oase-Nut, blev ham itide vaer. Han oplagde nu Raad med sin Søn Tholf, og de bleve enige om at Tholf skulde fare ud imod Bispen og udspeide hans Sindelag, og Størk imidlertid fra Nuten give Agt paa hvorledes det gik. Størk havde deroppe gravet sig et Hul og lagt i Beredskab en Helle, som han kunde trække over Hullet, om det blev fornødent deri at skjule eller begrave sig. Tholf var listig og stærk. Han tog en Tønde Øl med sig i Baaden og da han kom Bispen nær, bød han ham velkommen og spurgte ham om han maatte drikke ham til. Bispen sagde ja, og saa løftede Tolf hele Øltønden op og drak af Spundshullet. Da Bispen nu saa, hvor stærk Tholf var, fandt han det ikke raadeligt saa ligesrem at binde an med mange saadanne Karle, men spurgte, om Størk havde mange slige Sønner. „Han har Tholf,“ svarede denne, og Bispen, som troede at han havde 12 slige Sønner, blev saa bange, at han strax vendte om igjen med uforrettet Sag. Størk var imidlertid stegen ned i Hullet, og, da han frygtede for, at Tholf var bleven fangen, trak han Hellen over sig, og under den skal han ligge den Dag i Dag. (Budstikken 7, 396).



Kongerne paa Goutland og Daarsnes.

Paa Gaardene Goutland og Daarsnes i Vandsø paa Lister boede i gamle Dage to Konger, af hvilke den ene hedte Gout og den anden Herredag. De vare Fiender og Daarsnes-Kongen blev dræbt af Kong Gout. For at hevne sin Faders Drab udrustede Sønnen et Skib, som var bygget paa Gaarden Oustad, hvor de Stene, der tjente til Stabel, endnu ere at see. Med dette Skib overfaldt