muens Tro paa, og Sagn om Kjæmpernes uhyre Størrelse og Styrke. Til disse kunne vi udentvivl regne Jetten Doffre, som blev fangen i Halfdan Svartes Guldhus og efter Flateyarboks og Ramus’s Vidnesbyrd var saa stor og stærk, at der maatte 60 Mand til at binde ham.
Sagnene om Kjæmper og Konger ere utallige. Hvor to Bautastene eller Kjæmpehauge staae i Nærheden af hverandre, kan man være vis paa at høre Sagnet om Kjæmper, der her dræbte hinanden i Tvekamp og bleve begravne paa Stedet. Hvor der paa hver Side af en Fjord, eller paa to nærliggende Bjergknatter findes store, løse Stene, tilskrives de almindeligviis to stridende Kjæmper, der have slynget dem efter hinanden, og, hvor der paa en Ø eller Gaard findes en anseelig Gravhaug, er man næsten stedse sikker paa at høre, at her hviler en Konge, hvorefter Øen eller Gaarden har faaet Navn, eller hvis Navn man dog veed at fortælle.
At der i gamle Dage fandtes mange Neskonger, er vist; men at der paa et Sted kun behøvedes at findes en mærkelig Oldtidslevning eller have boet en anseelig Mand, for at Sagnet deraf har dannet en Konge, er nok ligesaa vist. Da disse Sagn imidlertid over det hele Land ere høist eensformige, og med faa Undtagelser indskrænke flg. til Navnene paa de drabelige Helte, hvis Gravhauge man viser, ville vi i følgende Afdeling om Kjæmper og Kon-
Middelalderen 1, 15, og Vilkina Saga, C. 176, som fortæller, at der var en Alen mellem hvert Øie paa Edger-Rise. (Sagnets og Kjæempevisernes Langbeen-Rise). Burmand, Roland o. s. v. ere paa Landet yndede Navne paa Oxer og Gaardshunde.
